Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udsendes efter behov til foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydelig navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyses.

Foreningsskadelige meninger samt negativ omtale af private eller offentlige brand og redningsberedskaber vil ikke blive trykt. Eftertryk kun efter redaktørens tilladelse.

Redaktion:

Hører du til dem der:

Drejer hovedet af led for at se efter et brand- eller redningskøretøj ?
Der med jævne mellemrum lige skal forbi den lokale brandstation?
Kan navnene på alle køretøjerne hos det lokale brandvæsen, men ikke kan huske konens fødselsdag?
Sjældent går hjemmefra uden kamera for hvis nu lige?
Samler på røde brandbiler, hjelme, stofmærker, strålerør osv.

Hvis JA! Så meld dig ind i Dansk Selskab for Brandkøretøjer, for du er ikke alene.

Foreningens hovedformål er at skabe et forum for interesserede i offentligt ejede brandberedskaber; brandvæsener. Her tænkes på kommunale brandvæsener mv. Interesseområdet omhandler også frivillige brandværn, militære brandberedskaber, lufthavne og bedriftværn mv.
NB: Foreningen optager kun personer, der er fyldt 15 år.

Iflg. vedtægterne § 3 stk. 3 er foreningsadressen hos sekretæren:

Jesper Lind Arpe
Hørsholm Park 1
DK-2970 Hørsholm
Tele: 45 86 83 16 E. post: brandkoeretoejer@hotmail.com

Bemærk at dette er en opdateret version af “Vi melder fra!, hvorfor billeder og krediteringer kan afvige fra det oprindelige trykte blad.

Formanden har ordet

Det var rart at konstaterer, at så mange (25 medlemmer) havde fulgt opfordringen til at deltage i generalforsamlingen, vi fik en god debat og kom til en enstemmig vedtagelse af fremtiden for vores blad.

Det vi blev enige om var, at kontingentet stiger fra næste år til 200,-kr, således kan vi udgive fire blade om året, der får en blanding af sorthvid og farve, farve forstået på den måde at der bliver farve på omslag og på midterarket.

Dette skulle gerne give mulighed for, at vi kan bringe spænende køretøjer i farver.

I år er der kun råd til tre numre, med mindre der skulle ske noget exceptionelt.

Der er sikkert nogen der har hørt et par rygter om at bestyrelsen havde planlagt et forenings besøg i udlandet, her i foråret. Det har vi desværre på grund af tekniske problemer været nødt til at aflyse, vi håber at kunne gennemføre det på et senere tidspunkt.

I øvrigt også som resultat af generalforsamlingen er sammensætningen af bestyrelsen den samme, i det der var genvalg på alle poster.

Således er der kun tilbage at ønske god sommer, husk nu at medbringe et kamera hvis I på ture ude i verden fanger et spænende billede redaktøren kan bruge til en artikel.

God sommer

Claus Marott Pedersen

En hilsen fra redaktøren

Velkommen til Vi Melder Fra! 2/04, redaktionens tredje blad. En af de første ting du vil lægge mærke til er billedkvaliteten – den er blevet bedre. En anden ting du forhåbentlig også lægger mærke til er de mange indlæg, som fylder dette nummer ud. Vi har faktisk fået tilsendt så mange indlæg, at et par bidragsydere er gået med til at deres artikel er lagt i fryseren til næste nummer. Det betyder så ikke, at du skal holde op med at sende ind, vi modtager fortsat med glæde indlæg, billeder o.l.

Selv om du måske syntes at lige netop den ting du vil kunne bidrage med ikke er noget særligt, “så er du måske ikke den eneste som samler på højre sidespejle fra nord-svenske Mercedes-stiger.” Hvis du er i tvivl om noget omkring din artikel er du velkommen til at kontakte redaktionen. Jeg vil gerne slutte dette af med at sige mange tak til dem som har brugt tid på at skrive og sende artikler ind.

FORSIDEN

Tanksprøjte 1 fra Cambridge Fire Department i Ontario, Canada. En HME fra 1996, pumpen yder 3785 l/m og vandtanken er på 7938 liter. Foto Brian Bui.

Ringsted Brandvæsen jubilerer

Af Søren Rislund

Til nytår kan Ringsted Brand & Redning, som foretagendet jo hedder i dag, fejre sit 100års jubilæum. Jubilæet er en markering af, at byens faste brandkorps bestående af 1 assistent, 1 underassistent og 12 menige brandsvende pr. 1. januar 1905 overtog bekæmpelsen af de i byen opkommende ildsvåder.

I anledning af denne mærkedag agter Ringsted Kommune at udgive et jubilæumsskrift. Skriftet forfattes af beredskabschef i Ringsted Kommune Per Carlsen og overtegnede med opgavefordeling således, at beredskabschefen tager sig af den kontinuerlige fortælling om brandvæsenets og I/S Ringsted Motorsprøjtes historie, -emner om hvilke han gennem sine 31 år i korpset har samlet en særdeles omfattende viden; overtegnede har derimod haft det held at få lov til at tage sig af køretøjsarkæologien og indsatsberetningerne. Forfatterne arbejder con amore, -uden vederlag, således at de penge som stilles til rådighed alene går til produktion og trykning af publikationen.

Opel Blitz automobilsprøjte og Magirus påhængsstige til Ringsted Motorsprøjte I/S fotograferet i H. Meisner-Jensen’s gård på Bülowsvej ved afleveringen i 1938. 30 år senere vakte dette træk berettiget opsigt, da det rullede ind i Roskilde for at deltage i slukningen af den brændende domkirke. (Foto: Søren Rislunds arkiv).

I dette forum turde interessen primært at gælde Ringsted Brandvæsens køretøjer gennem årene. Mange har de måske ikke haft dernede, men man er i hvert fald altid gået sine egne veje. I 1968 stillede Ringsted Brandvæsen med deres åbne Opel Blitz sprøjte og påhængsstige fra 1938 til den historiske domkirkebrand i Roskilde. Historien om, hvorledes denne udrykning spændte af, er blandt de beretninger, man kan læse i det kommende jubilæumsskrift.

Skulle nu nogen af dette blads læsere ligge inde med viden om hjørner og kroge af Ringsteds ildebrands- og beredskabshistorie, som der kan være blot det mindste gran af sandsynlighed for, at d’herrer Carlsen og Rislund ikke er bekendte med, skal man straks give sig til kende og berette. Vi står i telefonbogen.

Ringsted Brandvæsen M-3 på Mercedes-Benz 1113. Foto Jens Bendiks Nielsen.

Ringsted Brandvæsen M3. Har man haft en sprøjte på Mercedes-Benz 1113F-chassis, så har man haft “en rigtig brandbil…” Sådan tale kan man høre ved mange brandvæsener, og Ringsted er ingen undtagelse. Det var firmaet Ole Rafn som i 1970 leverede M3 til afløsning af den i 1951 anskaffede Chevrolet/H Meisner-Jensen sprøjte M2. Der var reelt tale om en tysk standard TLF 16 opbygget af Ziegler, og den kørte som førstebil frem til anskaffelsen af M4 i 1978, hvor den gled over i 2. udrykning.

I 1993 blev vognen reservekøretøj men kom igen til ære og værdighed, da Ringsted i 1998 fornyede brandslukningsovernskomsten med Suså, og som led heri skulle stille en oppakket sprøjte.

Køretøjets karriere hos Suså Brandvæsen varede til d. 23/5-01 hvor den 31 år gamle sprøjte under udrykning rullede rundt og totalskadedes. (Foto: Søren Rislund, 1981)

BEREDSKABSKORPSETS KØRETØJER, Del 1

Af: Jesper Lind Arpe

Beredskabskorpset i Danmarks samlede beredskab

Foranlediget af selskabets særdeles vellykkede besøg hos Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved i september 2003, vil vi gerne under denne titel bringe en artikelserie om køretøjer og materiel i Beredskabskorpset. Under besøget i Næstved var der rig lejlighed til at fotografere korpsets udstyr, men det nærmest overvældende udbud gjorde, at hver enkelt enhed måske ikke fik tilstrækkeligt mange ord med på vejen. Det betyder, at de medlemmer, som deltog i arrangementet sidder tilbage med en stor bunke billeder af køretøjer, hvis funktion de ikke kender ret meget til.

De fleste brandkøretøjsinteresserede kender korpsets orange køretøjer af udseende, men kun få har et mere detaljeret kendskab til dem, for på en eller anden måde er interessen ikke så stor – “det er jo ikke rigtige brandbiler!”. De bruges sjældent i praksis, man ser dem ikke hver dag, de bemandes af værnepligtige og så har de “en helt forkert farve”.

Samtidig har mange svært ved at skelne mellem de kommunale redningsberedskaber og det statslige redningsberedskab – Beredskabskorpset. Usikkerheden er til at forstå, idet ingen af parterne har forstået at slå deres navne fast, hverken i den brede befolkning eller i fagkredse.

For at undgå misforståelser i dette medium skal jeg starte med i korte træk at beskrive Beredskabskorpsets opgaver og placering i det samlede beredskabssystem. Beredskabskorpset er en statslig institution under Beredskabsstyrelsen. Det samlede redningsberedskab består af det statslige regionale redningsberedskab (dvs. Beredskabskorpset og de statslige støttepunktsberedskaber) og det kommunale redningsberedskab (dvs. de frivillige samt brandvæsenerne i de enkelte kommuner, hvad enten det er kommunale brandvæsener eller Falck). Det samlede redningsberedskabs opgave er at “forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.” (citat, Beredskabsloven).

Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til de kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe. Det er vigtigt at holde sig for øje, at Beredskabskorpset således ikke er en konkurrent til de kommunale beredskaber, men et supplement.

Det samlede beredskab er opbygget i 3 niveauer:

• Niveau 1. Den enkelte kommunes daglige beredskab til brandslukning, redning og miljøindsatser, dvs, brandvæsenet. På niveau 1 ydes ligeledes assistance til nabokommuner, når det er nødvendigt.

• Niveau 2. På dette niveau ydes assistance til brand- og redningsindsatser fra Beredskabskorpsets 5 beredskabscentre eller de siden 1999 oprettede 9 støttepunktsberedskaber.

• Niveau 3. Her kommer assistancen udelukkende fra Beredskabskorpset 5 beredskabscentre, dels ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- eller brandindsatser, dels ved indsatser der kræver specialmateriel.

Udover dette primære beredskab har en del kommuner tilknyttet et frivilligt redningsberedskab (i visse kredse kaldet “klaphattene”), men de har ikke noget at gøre med Beredskabskorpset, selv om de to parter ofte forveksles.

Statslige beredskabscentre	Støttepunktberedskaber
Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Thisted	Støttepunkt Aalborg (Nordjylland)
Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning	Støttepunkt Århus (Midtjylland)
Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Haderslev	Støttepunkt Esbjerg (Vestjylland)
Beredskabsstyrelsen Sjælland, Næstved	Støttepunkt Fredericia (Østjylland)
Beredskabsstyrelsen Bornholm, Allinge	Støttepunkt Odense (Fyn)
	Støttepunkt Kalundborg (Vestsjælland)
	Støttepunkt Nykøbing Falster (Lolland- Falster)
	Støttepunkt Greve (Storkøbenhavn)
	Støttepunkt Fredensborg (Nordsjælland)

Assistancepersonellet udgøres ved beredskabscentrene hovedsageligt af værnepligtige, mens bemandingen af støttepunktsberedskaberne varierer fra by til by. Nogle steder er det de kommunale frivillige, der bemander materiellet, andre steder er det de “professionelle” brandfolk. På alle støttepunkter er det dog staten, der stiller materiel og køretøjer til rådighed. I denne artikelserie om Beredskabskorpsets køretøjer er det derfor også relevant at omtale støttepunkternes materiel.

I senere artikler (i kommende udgaver af “Vi melder fra!”) berettes om de aktuelle køretøjer i Beredskabskorpset og på støttepunktsberedskaberne samt om køretøjerne i CF-tiden, dvs. 1949-1993. Denne gang vil jeg beskæftige mig med køretøjerne i det statslige CBU- Korps.

CBU-Kolonnerne, 1941-1949

Forløberen for Beredskabskorpset var CBU-Korpset, som er så udmærket beskrevet i “Besættelse, beredskab og brandbiler” af Søren Rislund. For de, som ikke har benyttet sig af Rislunds generøse tilbudspris for DSFB-medlemmer, skal jeg her i korte træk omtale CBU-køretøjerne – bare for fuldstændighedens skyld. CBU-korpset var organiseret i 9 udrykningskolonner fordelt over hele landet, nemlig i Vrå (Nordjylland), Hobro (Østjylland), Herning (Midtjylland), Haderslev (Sydjylland), Kølstrup (Fyn), Roskilde (Sjælland), Næstved (Sydsjælland, halvkolonne), Nysted (Lolland-Falster, halvkolonne) og Sandvig (Bornholm, halvkolonne). Hver kolonne bestod af 3 slukningstog, et rydnings- og gassporingstog, et sanitetstog samt nogle ledervogne. Kolonnerne rådede således i reglen over følgende køretøjer:

Enhed	Køretøj
Stabsvogne (ledervogne)	Chefvogn
	Motorcykel med sidevogn
	Motorcykel
Slukningstog I	Automobilsprøjte
	Udrykningsvogn med påhængssprøjte
Slukningstog II	Automobilsprøjte
	Udrykningsvogn med påhængssprøjte
Slukningstog III	Automobilsprøjte
	Udrykningsvogn med påhængssprøjte
Fælles for alle 3 slukningstog	Slangetender
Rydnings- og gassporingstog	Entreprenørvogn
	Værktøjsvogn
	Tømmervogn
	Gassporevogn
Sanitetstog	Stor ambulance
	Lille ambulance
	Souschef- og lægevogn

Chefvognen var en almindelig personbil, f.eks. Ford, Opel eller Plymouth, til brug for kolonnechefen. Motorcyklerne var danske Nimbus C-maskiner.

Til lastvognene blev der anvendt en lang række forskellige chassiser. Forsyningssituationen gjorde det vanskeligt at stille krav til materiellet, og de udskrevne køretøjer – altså civile køretøjer udskrevet til CBU-tjeneste – blev inddraget fra mange forskellige virksomheder, hvilket betød at CBU-Korpset fik en meget blandet vognpark.

Automobilsprøjterne blev bygget i begyndelsen af 1940’erne på forskellige brugte og til dels også på fabriksnye lastvognschassiser. Der kørte således både Ford-, Bedford-, Morris-, Chevrolet-, Opel Blitz- og Triangel-sprøjter m.v. Opbygningen var – med en enkelt undtagelse- en standardiseret trækasseopbygning med mandskabskabine og materielrum. Disse trækarrosserier byggedes hos forskellige karetmagere og den brandtekniske udrustning blev indbygget hos H. Meisner-Jensen. Sprøjterne blev således udstyret med 1500 l/m Aster-frontpumpe, 350 I. vandtank, 150 I. skumvæsketank, 1500 I/min skumpumpe og andet brandslukningsmateriel som man i dag fortsat ser på moderne automobilsprøjter. Bemandingen var hele 9 mand. I skrivende stund (april 2004) findes to restaurerede eksemplarer af de gamle blå CBU-sprøjter, nemlig en “Tønde”-Ford og en “Kølner”-Ford.

Ford Köln-sprøjte, årgang 1940, fra Østjyske Udrykningskolonne i Hobro. Foto Rune Christensen

Ople Blitz-udrykningsvogn fra Sjællandske Udrykningskolonne i Roskilde. Foto Beredskabsstyrelsens Museumssektion.

Udrykningsvognene var en slags lette automobilsprøjter uden pumpe. Til gengæld medførte de altid en 1500 l/m-påhængssprøjte. Køretøjerne blev opbygget på mindre lastvognschassiser og medbragte mindre materiel end automobilsprøjterne. Også på udrykningsvognene var bemandingen 9 mand. Slangetenderen var en lastvogn med en stor trækasse pakket med slangemateriel til etablering af slangevej fra vandsted til brandsted – præcis som det kendes i dag.

Rydnings- og gassporingstoget var en pionertjeneste, hvis opgaver bl.a. var frigørelse, opsamling af sårede til sanitetstjenesten, lænsepumpning, belysning, afstivning og gassporing. Entreprenør-vognene var tunge ingeniørtendere bemandet med 10 mand. Køretøjerne var opbygget efter samme princip som brandkøretøjerne, dvs. et lastvognschassis med påmonteret trækasse med mandskabs-kabine og materielskabe. Pakningslisten indeholdt bl.a. murgennembrydningsmateriel, taljer, 10 t donkraft, belysningsmateriel og stiger. Desuden var entreprenørvognene forsynet med Aster frontpumpe på 1500 l/m, ligesom de også medførte en 800 l/m-bæresprøjte og en lænsepumpe.

Entreprenørvogn på Opel Blitz-chassis i model, skala 1:24. Modellen er en del af Poul Jørgensens samling af meget flotte CBU-modeller opbygget i træ! Foto Claus M. Pedersen.

Værktøjsvognene var lette ingeniørtendere bemandet med 9 mand. Opbygningen skete på korte lastvognschassiser i stil med udrykningsvognene, og karrosseriet var også her i træ. Værktøjs-vognene medførte bl.a. spader, hakker, koste, skovle, store løfteredskaber (lipperter), koben, økser, slag-, save- og skæreredskaber, donkrafte og lænsepumpe. Tømmervognene var lastvogne med åbent lad for tømmer, samt materielskabe for kiler, klammer, søm, save, slagværktøjer m.v. Tømmervognene bemandedes med 4 mand og de typiske opgaver var afstivning og brobygning. Gassporervognene blev bygget på lette lastvognschassiser, ofte International. Da bemandingen kun var 2 mand var der ikke behov for ekstra mandskabskabine i trækarrosseriet. Materiellet bestod i det væsentligste af sporeudstyr, gasdragter og rensemateriel.

Sanitetstoget var korpsets ambulancetjeneste. Opgaven var transport af sårede fra deres findesteder til centrale opsamlings- og visiteringssteder, vel nærmest en slags ventepladser som vi kender dem i dag. Sanitetstjenesten var således udelukkende dimensioneret til internt på skadestedet. Det kan lyde voldsomt med et særligt indsatstog til denne opgave, men det skal erindres, at CBU-Korpset var dimensioneret til indsatser med meget store udbredelsesområder og flere skadesteder, sådan som situationen ville kunne være i forbindelse med krigshandlinger.

Værktøjsvogn på Fordson V8-60 “Bulldog” fra Sjællandske Udrykningskolonne i Roskilde. Foto Beredskabsstyrelsens Museumssektion.

Poul Jørgensens model af en Opel Blitz-tømmervogn. Foto Claus M. Pedersen

International Harvester D-2 opbygget som let ambulance. Sæby 1954. Foto Per Ryolf

Både de store og de små ambulancer blev opbygget som lastvogne med trækarrosseri. Begge ambulancetyper havde plads til 6 liggende patienter placeret i 3 “lag” på et bårestativ. De store ambulancer havde tillige plads til siddende patienter og var bemandet med 5 mand, mens de små ambulancer kun havde 4-mands besætning.

De små ambulancer var ofte opbygget på Ford “Bulldog”-chassiser (senere International med metalkarrosseri og 4 bårepladser), mens de store opbyggedes på 3-tons chassiser af samme fabrikater som de øvrige CBU-lastvogne.

Souschef- og lægevognene var almindelige personbiler af forskelligt fabrikat, dog ofte Ford. I praksis anvendtes køretøjerne kun meget sjældent som tjenestevogn for kolonnelægen, og med tiden forsvandt lægebetegnelsen, så man fra 1945 blot opererede med 2 tjenestevogne i hver kolonne, uden at skelne mellem chefvogn og souschef- /lægevogn.

Halvkolonnerne – i første omgang på Bornholm, senere i Næstved og Nysted – havde en noget anderledes vognpark end de hele kolonner. Disse halvkolonner havde en mindre mandskabsstyrke, hvorfor også vognparken måtte reduceres, selv om opgaverne var de samme som for de hele kolonner. Det betød, at man måtte opfinde kombinationskøretøjer som kunne gøre det ud for to standardkøretøjer på samme tid. I Sønderjylland formeredes 3 fast udstationerede udrykningsstyrker – detachementer i Tønder, Tinglev og Vollerup, pga. de tiltagende krigsaktiviteter i området. Detachementerne skulle med en lille mandskabsstyrke kunne indsættes på både brandsluknings- og pioneropgaver, hvilket også affødte behov for kombinerede køretøjer.

Således blev der til halvkolonner og detachementer opbygget forskellige kombikøretøjer, f.eks. entreprenør- og værktøjsvogne, tømmer- og gassporervogne, slangetender- og tømmervogne og ikke mindst kombinerede automobilsprøjter og entreprenørvogne. Sidstnævnte kombiversion må ses som et tidligt eksempel på en pionersprøjte, som er indrettet til både brand og redning.

Efter krigen efterlod tyskerne en række brandkøretøjer i de mange militærforlægninger. Mange af disse etablissementer blev i hast omdannet til flygtningelejre mod krigens slutning, og det blev CBU-Korpset som fik til opgave at stå for brandberedskabet i disse lejre. Til det formål anvendtes dels de gamle CBU-køretøjer, dels de efterladte tyske brandkøretøjer, som hovedsageligt var automobilsprøjter LF 15 (Löschgruppenfahrzeug, 1500 l/m), LF 25 (2500 l/m) og TLF 25 (Tanklöschfahrzeug, 2500 l/m), store slangetendere ST (Schlauchtender) og diverse flyvepladsbrandkøretøjer.

I 1949 erstattedes CBU-Korpset af Civilforsvarskorpset, eller CF-korpset om man vil, og Statens civile Luftværns centralstyrelse blev til Civilforsvarsstyrelsen. Samtidig hermed skiftede udrykningskolonnerne navn til CF-sektioner. Civilforsvarskorpsets vognpark bestod i første omgang af de gamle CBU-køretøjer, men allerede i 1950 skrev CF- Styrelsen kontrakt om levering af hele 242 nye lastvognschassiser – FWD og Chevrolet – til opbygning af nye CF-køretøjer.

…fortsættelse følger i næste nummer af “Vi melder fra!”.

Rettelse til Frederiksberg artikel.

Af Bemo

I sidste nummer af bladet blev det oplyst, at Frederiksbergs reservestige, S-1, skulle til Søllerød for at stå i depot. Dette bliver ikke aktuelt, da Metz i Tyskland har købt den tilbage.

Og da vi nu alligevel er ved stigerne på Frederiksberg, så er den langsnudede MAN fra 1976 (S-3) solgt for 40.000 kr. til et polsk brandvæsen, hvis navn jeg vil undlade at stave! Mange er sikkert bekendt med Volvo-stigen (Magirus 25+2h), som kom til Sønderborg Frivillige Brandværn i 1984. Den står i dag på brandværnsmuseet i Gram.

Brandmandsklubben på Frederiksberg har taget den anden Volvo-stige under deres vinger.

S-1 som nu er tilbage i Tyskland. Foto Henning Svensson.

DET HANDLER OM AT SE LYSET…

Af Michael Jessen

Et udplug af den imponerende samling. Foto Michael Jessen

Selv om vi alle i DSFB har en fælles interesse for brand- og redningskøretøjer er der alligevel forskel på, hvilket aspekt af hobbyen hvert enkelt medlem især dyrker. For 3-4 år siden begyndte jeg at samle på udrykningsblink, rotérblink, frontblink, lysbroer osv.

Det har altid været de blå blink jeg er blevet “fanget” af. Jeg synes det ser helt vildt godt ud om aftenen, når der kommer sådan et par køretøjer kørende med fuld udrykning, og så har jeg altid gerne villet have fat i sådan nogle blink.

Det startede med, at jeg fik to blå Hella-glas uden indmad. En kammerat skaffede mig så et gult blink, og glasset blev udskiftet med et blåt, og dermed var første blå blink i samlingen en realitet – og da jeg først fandt ud af, at det ikke var helt umuligt at erhverve sig blink, brød samlermanien for alvor ud.

I dag består samlingen af 29 blink, heraf 16 forskellige. Det ældste er fra 1968 og det nyeste er årgang 2000. En stor del af dem er købt på loppe- og kræmmermarkeder og enkelte af dem er købt i Tyskland via netauktioner på ebay. Der er faktisk en del, der samler på blink i Tyskland.

På diverse hjemmesider holder jeg mig orienteret om nye blinktyper m.v. og jeg har også fået en god kontakt hos Hella, som jeg også har besøgt og fået en masse reservedele af.

Flere har spurgt, hvorfor samle på blink, man kan jo samle på så mange andre brandrelaterede effekter – strålerør, horn, logoer, hjelme etc. Horn tror jeg ikke mine naboer vil synes om her på 4.sal. Men jeg samler også på ambulance- og branduniformer og hjelme. Jeg har en komplet ambulanceuniform og en komplet akutbiluniform begge fra Falck. Og så har jeg 6-8 brandhjelme, så jeg samler meget og er interesseret i stort set alt inden for brand og redning, men blinklys er hovedinteressen. Stod det til mig, samlede jeg på alt hvad jeg kunne få fat i, men man er jo nødt til at sætte en grænse – om ikke andet pga. pladsmangel.

Til gengæld har jeg intet specielt tema for blinksamlingen. Alt kan bruges – rotérblink, blitzblink, lysbroer, frontblitz… Samlingen indeholder for tiden kun blinktyper, der har været brugt i Danmark, men jeg prøver også at få fat i noget fra udlandet. Selv om det især er de blå blink, der trækker, har jeg også både gule og røde blink i samlingen.

Jeg savner specielt én blinktype i samlingen, nemlig en lysbro som hedder Twinsonic. Det er en stor firkantet klods, som blev brugt i alle amerikanske politifilm i 80’erne. Dansk politi har også brugt dem, og har den stadig på en af de grønne busser i København. Københavns Brandvæsen havde dem også på nogle af deres ambulancer (red.: Fra omkring årgang 1980).

Lad mig slutte med at bringe en lille efterlysning:

Jeg vil gerne i kontakt med andre, som også er interesserede i blinklys. Desværre kender jeg ingen i Danmark, der deler min interesse, men det kan være der blandt bladets læsere findes ligesindede. Det kunne også være at nogle af læserne kender en, der kender en, der har noget liggende, de gerne vil af med. Det behøver ikke være i tip-top stand – jeg kan godt lide at reparere, pudse og polere.

Jeg kan kontaktes på e-mail, telefon eller post:

Michael Jessen
Leifsgade 25, 4.tv. 2300 København S
23 72 25 55
michael.jessen@brygge.dk

Foto-tema – 1113 drejestiger

Vi vil i dette nummer lægge fotogalleriet, som har pyntet midtersiderne de sidste par numre, på hylden. I stedet starter vi nu en temaserie op som gerne skulle køre de næste mange nummer, og vi lægger ud med en af redaktørens favoritter, Mercedes Benz 1113 drejestiger. Det er desværre ikke et køretøj man finder mange steder mere, men skal vi være ærlige så er de heller ikke så pokkers tidssvarende mere. Selvom overskriften siger 1113 drejestiger, er 1313 også medtaget, da denne model også var at finde bl.a. i Odense og Gentofte. Grundet pladsen har det kun været muligt at vise et lille udpluk af de mange 1113’er som har været i drift gennem tiderne.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med en brandbil, var som lille dreng i Brøndbyøster, hvor jeg med min mor i hånden så Vestegnens Brandvæsens S-2 under udrykning. Dette store køretøj som i mine øjne nærmest blæste om hjørnet på to hjul har altid stået stærkt i min hukommelse, og er måske også grunden til at stiger og især Mercedes 1113-stiger har en særlig plads hos mig. Det gjorde det jo heller ikke bedre at vi i 3. klasse var på besøg på Glostrup brandstation, hvor jeg fik lov til at sidde i stigen mens den blev kørt ud af garagen, hvilket gjorde den resterende del af drengene i klassen rimelig misundelige. Da besøget var slut ville undertegnede under ingen omstændigheder forlade brandstationen, og det blev i stærke vendinger påpeget over for min mor at jeg skulle have stigen i gave ved førstkommende fødselsdag. Dette skete ikke og S-2 forsatte sin tjeneste på Glostrup indtil den blev solgt til Roskilde Brandvæsen, dog fik jeg 3 udrykninger sammen med den da jeg nogle år efter var i skolepraktik på station Glostrup.

Vestegnens Brandvæsen S-2, en Mercedes-Benz 1113 fra 1970. Foto Søren Rasch.

Hvidovre brugte i en persode denne lånestige fra Oslo, en Mercedes-Benz 1113 med Magirus-stigepark. Foto Kenneth Mathiesen.

Aabenraa Frivillige Brandværn har overtaget Aalborgs gamle stige, Magirus årgang 1971. Foto Tony Frimodt.

Gråsten Frivillige Brandværns Metz-stige, en Mercedes-Benz 1313 fra 1971. Foto John Hou.

Birkerøds 1113’er, Magirus, 1973, som i dag er udskiftet med en Scania fra Sverige. Foto Henning Svensson.

Odenses S-2, en Mercedes-Benz 1313, Magirus, fra 1976. Foto John Hou.

Først kørte denne Mercedes-Benz 1113 fra 1963 hos Københavns Brandvæsen St. H og senere på St. Ø. I 1980 blev den solgt til Søllerød Brandvæsen. Foto John Hou.

Nåmn her er de så…

Af Søren Rislund

Læsere af mine to seneste bøger kan med rette have haft klager over visse billeders kvalitet, men som “køretøjsarkæolog” kan man ikke gøre andet, end nøjes med det billedmateriale, som man har fundet inden dead-line. Man kan så være sikker på, at når ens bog engang er blevet trykt, så dukker der ud af intetheden fotos op, som man meget gerne ville have haft med. Så skal man som forfatter huske at glæde sig over, at ens skriverier har fået nogle til at kigge i gemmerne. Det nytter nemlig ikke at ærgre sig over, at billederne ikke dukkede op noget før. Det følgende er altså at betragte som et foto- supplement for læsere af overtegnedes bøger.

På side 21 i “Flyvevåbnets Brand- & redningskøretøjer” er et foto af en Oxford træningsmaskine, der ligger på ryggen. Der skal mere end et godt syn, en god lup og en vældig tillid til min dømmekraft for at tro på, at det er en ex-RAF Crossley Q-type fire crash tender, der holder (skjult bagved). Nu er der dukket noget bedre op, idet John Frandsen, Nørre Sundby som aftjente sin værnepligt i Værløselejren og hjemsendtes i marts 1951 har sendt mig en stribe fotos fra sin soldatertid. Der er Crossley Q-type på 3 af disse fotos. Frandsen skriver: “Udrykningssignalet var en “kirkeklokke” monteret foran på vognen og set med nutidens øjne, var det noget, der mindede om et Fred Flintstone køretøj.” Man forstår, hvad han mener…

Crossley Q-type Fire Crash Tender i dansk tjeneste. Foto John Frandsen.

Model i skala 1/72 af et tilsvarende køretøj i tjeneste hos RAF. Bemærk at denne variant er forsynet med to co² beholdere på siden af vandtanken. Foto og modelbyg Richard Linnell

I “Besættelse, beredskab og brandbiler” ses på side 190 et foto, hvis titel rettelig burde være “Pause på skrotpladsen”. Et antal CBUere poserer på en afreven tank og bagved anes nogle køretøjsstumper. Læseren skal være ganske stærk i troen, når jeg fortæller, at der er tale om (rester af) en Mercedes-Benz L 4500A “Tanklöschfahrzeug TLF 25”, men det var altså, hvad der var. Nu har Per Ryolf fra Århus under research på Sydhimmerlands Museum i Hobro fundet en billedserie optaget af en CBU-pligtig i en flygtningelejr 1945- 1949 angiveligt i Rom (ved Lemvig) dog muligvis i Knivholtlejren (ved Frederikshavn). Her får vi et noget bedre indtryk af den statelige TLF 25 med sin karakteristisk kalesche over dobbeltkabinen. Der byggedes omkring 110 stk. af denne flyvepladsbrandbil, som var afløseren for den langt mere udbredte “Fliegertankspritze 2,5” på Henschel 33 FA 1, som også kørte i Danmark under og lige efter besættelsen.

Samtidig fås vished for min hypotese, at CBU-køretøjer, med numre ud over 17, kunne være køretøjer som var overtaget fra værnemagten. Her ses tydeligt den hjemmelavede nummerplade CBU 8-22, idet CBU 8 var Østjyske Udrykningskolonne med hjemsted i Hobro, som jævnligt havde detachementer i de føromtalte lejre. Vogn 22 var så denne “erobrede” tysker.

Tak til John Frandsen og Per Ryolf.

Mercedes-Benz I 4500A “Tanklöschfahrzeug” TLF 25″ (Arkivfoto Sydhimmerlands Museum).

Mercedes-Benz I 4500A TLF 25 som resinmodel i skala 1/72 fra FanKitModels

Cambridge Fire Department

Af Kenneth Mathiesen, Rick Maguire og Captain Silvio Da Silva

Som nævnt i 1/04 i artiklen om Canteen truck i Canada kommer her en lille artikel om Cambridge Fire Department.

Cambridge ligger i Waterloo amt som igen ligger i staten Ontario. Der er ca. 112.000 indbyggere i byen, og der findes alt fra tung industri til villakvarterer og parker, selve Cambridge og hele området omkring byen er under konstant udvikling og der skyder nybygninger op konstant, hvilket også gør at der kommer nye tilflyttere til.

De første tiltag til brandslukning i området, som dengang bestod af mindre byer, begyndte i 1850’erne. Byerne voksede sig større op gennem årene og i starten af 1970eren var byerne Galt, Preston og Hespeler efterhånden vokset sammen og man besluttede derfor at sammenlægge byerne og dermed også brandvæsenet. I 1973 var sammenlægningen komplet og byerne skiftede navn til City of Cambridge. Cambridge Brandvæsen eller Fire Department- alt efter hvad man bedst synes om – består i dag af 5 brandstationer som dækker 114 kvadratkilometer. Der er ansat 138 personer i brandvæsenet.

Det daglige beredskab består af 2 sprøjter, 3 stigesprøjter, 1 tanksprøjte, 1 pionervogn, 1 miljøvogn og indsatsledervogn. Sprøjterne og stigesprøjterne er bemandet med holdleder og 3 brandfolk, pionervognen med 2 brandfolk, tanksprøjte og miljøvogn bemandes efter behov.

Hovedbrandstationen råder over stigesprøjte, tanksprøjte, pionervogn, miljøvogn og indsatsledervogn. Mandskabsstyrken er 5 brandfolk, 1 holdleder og indsatsleder.

På station 2 står en stigesprøjte (3+1) samt en reservesprøjte.

Station 3 råder over sprøjte (3+1) samt en reservestige. Det er også her man finder brandvæsenets museum, samt 2 ældre sprøjter fra 1938 og 1951.

Station 4 råder over en stigesprøjte (3+1) samt en reserve stigesprøjte.

Station 5 råder over en sprøjte (3+1) samt et bådberedskab + reservemiljøvogn.

En normal brandudrykning til bygningsbrand er 3 stationer + pionervogn og indsatsleder. De 2 nærmeste stationer kører til skadestedet og påbegynder indsatsen, den tredje station kører til en nærmere fastsat venteplads (ca. 50-100 meter fra branden) og afventer. Bliver der ikke brug for dem melder de radioklar. En lidt anderledes fremgangsmåde end vi er vant til. Ved større ting bliver de 2 andre stationer tilkaldt, ligesom man har mulighed for at indkalde det vagtfri mandskab, der så vil bemande reservekøretøjerne.

Man rykker ikke ud til ambulanceopgaver som det er kendt fra USA. Udrykningsstatikken stiger år for år, i 1997 rykkede man ud 4049 gange, i 2001 blev det til 5041 udrykninger.

Stigesprøjte 33 (ex. Aerial 1) en American LaFrance. Man bruger ikke en egentlig drejestige i første-udrykningen, men klarer sig fin med denne type. Foto Brian Bui.

Stigesprøjte 4 er en Spartan/Saulsbury fra 1995. Stigen – hvis man kan kalde den det – er 15 m lang. Pumpen yder 4731 l/m. Foto Brian Bui.

P 39 (ex. sprøjte 5) er en Spartan Gladiator fra 2002. Pumpen yder 4731 l/m og vandtanken er på 1893 liter. Foto Brian Bui.

KØB – SALG – BYTTE

Bytte af stofmærker

Samler du på stofmærker og er du interesseret i at bytte stofmærker fra ind og udland så kontakt Henrik Olesen på e-mail: danishfirepatches@e-mail.dk eller gennem hjemmesiden: www.danishfirepatches.webbyen.dk Du vil kunne finde mange spændende ting på siden.

Efterlysning

Er der blandt medlemmerne nogle, som rent tilfældigt har et ekstra eksemplar liggende af Københavns Brandvæsens jubilæumsbog: I ild, røg og vand af Steffen Lindvald.

Ellers kan det være, der er en der ved, hvor man eventuelt kan forsøge at erhverve sig et eksemplar.

Henvendelse kan rettes til mig på jla@beredskabsinfo.dk

Model nyt fra Code 3

Af Kenneth Mathiesen

Forsommerens modelprogram fra Code 3 også kaldet “Q2” er kommet på gaden og ser sådan ud:

Maj:

Chicago Fireboat (Marine Eng. Co 58)
FDNY Engine 68 (Yankees) Seagrave
FDNY Ladder 49 (Yankess) Seagrave. E68 & L49 er stationeret sammen.
FDNY Engine 273 (Mets) SeagraveFDNY Ladder 129 (Mets) Seagrave E273 & L129 er stationeret sammen.

Juni:

Boston Fire Dept. Ladder 23. E-One
Harrison Fire Dept. Engine 11. Mack CF
Harrison Fire Dept. Engine 11. Mack CF. (speciel model, udsolgt på 1 1⁄2 time)
Miami Dade Fire & Rescue. Rescue 2. Freightliner ambulance.

Efteråret vil bringe en længe ventet Chicago stige, og et solidt rygtet siger at de nye New York’er pionervogne bygget af E-One/ Saulsbury også skulle komme.

Find flere informationer på www.code3firetrucks.com

Løgumklosters tankvogn

Af Kenneth Mathiesen

I Vi Melder Fra! 1/03 bliver Løgumklosters nye tankvogn kort omtalt, redaktionen har senere modtaget billeder samt lidt mere information om dette “Atlanterhav på hjul”. Et køretøj som man må betegnes som kandidat til titlen Danmarks største tankvogn.

Ved en lille højtidelighed på brandstationen den 18. juni 2003 blev nøglerne til LGK-VT1 overrakt til brandværnet af borgmesteren.

Tankvognen, en Volvo FH 12 med 380 HK, har en fortid hos Haahr Benzin, inden den blev ombygget til vandtankvogn lokalt af Schmidt-Tip. Vandtanken kan rumme 21.000 liter, men er “kun” godkendt til 16.000 liter. Af øvrigt udstyr kan nævnes 3 C-kurve, skumvæske, skumudstyr, C-rør m.m.

Ud over tankvognen består brandværnets vognpark også af en Renault sprøjte fra 1995 med 2500 liter vandtank, en Mitsubishi L200 Strada slangetender fra 2000 og en VW Transporter T4 med div. udstyr.

Løgumklosters tankvogn VT-1. Foto venligst udlånt af Løgumkloster Frivillige Brandværn

Ud over ovennævnte køretøjer har Løgumkloster også en pionervogn stående, denne har en lidt anderledes historie.

Den norske Hydro-koncernen har omkring 42.000 ansatte over hele verden. I Danmark er Hydro placeret i Tønder og omliggende kommuner. Sikkerhed er en stor mærkesag for Hydro, og hvert år bliver der tildelt en portion penge til den/de afdelinger som har kunnet fremvise særligt gode resultater som fx. i form af få eller slet ingen ulykker.

I 1999 kom den danske afdeling i betragtning, og i forbindelse med deres 25-års jubilæum blev pengene, 500.000 kr., givet videre til det lokale beredskab. Det lokale beredskab hedder Vesteregnens Beredskab og består af Løgumkloster, Tønder, Bredebro og Højer kommuner. Her blev man mere en almindelig glad for pengene, som blev brugt til køb af en pionervogn med udstyr.

Pionervognen, en Toyota Landcruiser årgang 2000, er som sagt stationeret på stationen i Løgumkloster, hvorfra den rykker ud til alle 4 kommuner i forbindelse med færdselsuheld, miljøuheld m.m. Den bliver ved alarm bemandet med specialuddannet mandskab og er bl.a. udstyret med frontspil, frigørelsesværktøj, udstyr til genoplivning m.m.

I Vi melder fra! 1/04 omtales Roskilde Brandvæsens containertrækker. Foto Tony Frimodt.

Der er tale om en Scania 114c med 340 HK. Foto Tony Frimodt.

Nye køretøjer

Vi begynder et stykke fra Danmark. Phoenix Fire Department, Arizona, USA, har indgået en aftale med American LaFrance om levering af 56 sprøjter. Leveringen af de første er allerede startet og iflg. planen skulle de sidste være leveret om 5 år. Hele herligheden løber op i 25 millioner dollars. Sprøjterne som bliver bygget på et Eagle chassis, er lidt atypisk for hvad man normalt ser i USA, da motoren er placeret bag førerhuset, der hvor pumpen normalt sidder. Pumpen er der så ikke rigtig plads til, så den er flyttet ned i bagenden af sprøjten, noget vi i Danmark finder ganske naturligt.

Man har også bestilt 2 lifte (Bronto), den ene skal afløse en tidligere Bronto-lift som var monteret på et E-One chassis men som væltede sidste år under udrykning.

London Fire Brigade er i øjeblikket i gang med en større udskiftning af deres udryknings- køretøjer, bl.a. sprøjter. I mange år har Volvo været at finde på brandstationerne rundt om i byen, dette bliver der nu lavet om på, og nej det bliver ikke til et engelsk chassis. Valget af sprøjter er faldet på Mercedes Atego, opbygningen foretages af et engelske firma, TVAC i Lancashire. De første sprøjter er leveret og den sidste skulle iflg. det engelske magasin Fire Cover blive leveret i februar 2006. Der er også blevet leveret 3 Simon snorkler bygget på 3-akslede Mercedes Benz 2628 Econic chassiser. At London er stor kan bl.a. ses på at man også har bestilt 60 stk. Nissan Almera.

Ringe Karrosseri har den sidste tid leveret en del køretøjer bl.a. en Scania 114 G 340 sprøjte (RK-3000 ASP) til Bornholms Brandvæsen, station Aakirkeby. Sprøjten afløser en ældre Mercedes Benz 1017, årgang 1978, som blev købt i Holland for nogle år siden. Ry Brandvæsen har også fået leveret en RK-3000 ASP, bygget på et Scania 94D 300 chassis. Odense Brandvæsen har ligeledes indsat en sprøjte, på et Scania 94 300 chassis.

Nordsjællands Brandvæsen har indsat den første af 3 Hyundai H-1 Van servicevogne som skal køre på stationerne Tikøb, Hornbæk og Espergærde. Brand- og Dykkerskolen som er en del af Nordsjællands Brandvæsen, har indsat en tidligere ambulance fra Gentofte Brandvæsen (A 14) som dykkervogn til uddannelsesbrug.

Vestegnens Brandvæsen V-1. Foto Tony Frimodt

Vestegnens Brandvæsen, station Glostrup har indsat deres nye tankvogn. Der er tale om en Scania 94 D med 260 HK, med en tankkapacitet på 8000 liter. Med leveringen af denne, bringes Scania-flåden op på 7 stk. Ringe Karrosseri har leveret tankvognen.

Moltrup Friv. Brandværn har indsat en ny sprøjte, en Scania 94D med 260 hk. Sprøjten er leveret af Apollo Brandmateriel i samarbejde med Gråsten Karosseriværksted. Sprøjten er bl.a. udstyret med 3000 I vandtank, Ziegler pumpe og lysmast.

Nyt i Kastrup

Af Kaj Andersen

Ventepladstraileren som vi så under vores besøg i Kastrup i maj 2003 er nu bygget færdig og sat i drift på station Vest. Trækkeren er en Mercedes Benz 1622 som tidligere blev brugt til snerydning.

Den store tanktrailer med den nye MAN trækker som også blev set og fotograferet i forbindelse med vores besøg i Kastrup, er overflyttet til Marktjenesten. Den bliver dog stadig brugt af Brand og Redningstjenesten, bl.a. som vandforsyning på øvelsespladsen hvor den og i særdeleshed dens vand bruges til nedkøling af øvelsesflyet når der er “blus” på.

Man har også sat den første af de 2 Crashtendere som er bestilt hos Ringe Karrosseri i drift, der er tale om en Volvo FM12 6×6 med automatgear og 460 HK. Pumpen er en Rosenbauer og kan yde 7.000 liter i minuttet ved 10 bar. Tanken er på 12.000 liter vand samt 1.200 liter AFFF-skumvæske. Skumtender 3 som den hedder i daglig tale er bl.a. udstyret med varmesøgende kamera og 2 HT slanger af 90 meter stykket.

Den anden og foreløbig sidste Crashtender skulle gerne være sat i drift når du læser disse linjer.

Den nye ventepladsvogn. Foto Kai Andersen

Skumtender 3 på station Vest. Foto Kai Andersen

Flyvestation Værløse

Som det er de fleste bekendt er Flyvestation Værløse lukket, i den forbindelse blev Værløses 3 Eagle6 tilovers. De er nu købt af NATO, og indsat i Kabul Lufthavn, hvor de skal indgå i det daglige beredskab og bliver betjent af tyske brandfolk.

Der har været 3 danskere i Kabul for at undervise deres tyske kollegaer i brugen af Eagle6.

Til de fly interesseret kan det nævnes at transporten af køretøjerne til Afghanistan blev foretaget af et russisk Antonov An-124, en kolos som uden problemer kan læsse 150 tons.

I Vi Melder Fra! 1/03 side 5, er der et billede af en af Værløses Crashtendere.

Port Dickinson Fire Department

Af Nick Griswold og Kenneth Mathiesen

Små 3 timers kørsel fra New York City i nordvestlig retning ligger Port Dickinson, en lille hyggelig forstad til Binghamton. Byen, som har lidt over 2000 indbyggere, består for det meste af enfamilieshuse, dog findes der et par boligblokke, en skole, en park, fem mindre fabrikker og selvfølgelig brandstationen.

Port Dickinson Volunteer Fire Department (frivillige brandværn) blev oprettet i 1928, og består i dag af 15 aktive medlemmer. Brandstationen, som blev bygget i 1928 og udvidet i 1975, rummer 3 køretøjer – 2 sprøjter samt en “skovbrandbil”.

Byens politistation er også placeret på brandstationen og styrken består af 4 betjente, samt en kontoransat som udover papirarbejde også tager sig af alarmopkald o.I. Man råder over 2 patruljevogne.

Som så mange andre steder har de frivillige brandfolk et arbejde i dagtimerne. Dette gør, at der ved alarm i hverdagen “kun” møder 4-6 medlemmer op. Da nabobrandvæsenerne har samme problem samarbejdes der om løsningen. Man møder således op ved hinandens alarmer mellem 6-18 på hverdage efter et nærmere sammensat system, sådan at en bilbrand ikke afstedkommer 5 sprøjter. Ved aften og weekendalarmer er et fremmøde på 10-12 medlemmer ikke unormalt, og derfor er samarbejdet på halvt blus, så det kun er ved bekræftet bygningsbrand at samkørslen træder i kraft, eller som de siger i Port Dickinson: “Hvis vi kan se den på vej ud af porten!.”

Brandgaragen som blev bygget i 1975, porten som lige kan ses til højre er hvad der var før 1975. I dag bruges den til politiets to vogne. Foto Nick Griswold.

Slukningsområdet er ikke voldsomt stort, omkring 1,5 x 2 kilometer, dette gør også at man ikke har en udrykningsstatistik som en storbys, men det bliver da til nogle pænt store flammer et par gange om året. I 2000 kørte man 130 alarmer, 98 i 2001 og 111 i 2002. I 2003 kørte man 137 alarmer og hvis vi deler dem lidt op var der 5 større brande, det man kalder en “Working Fire”, desværre var den ene med dødelig udgang. Man kørte også til 3 naturbrande og 1 drukneulykke. Resten var småting, blinde alarmer o.I.

Som skrevet før råder man over 3 køretøjer:

Engine 35-1 er første sprøjte- en Ward LaFrance fra 1974 med en pumpe på 4731 liter i minuttet og en vandtank på 2839 liter. Sprøjten blev i 1995 totalrenoveret, bl.a. blev hele førerhuset lukket af samt forlænget. Man har en kompressor monteret på sprøjten og kan fylde luftflasker direkte på skadestedet. Desuden medbringes bl.a. frigørelsesudstyr og våddragter til søredning.

Brush 35-2 (skovbrandbil) er en Ford F-350 Super Duty fra 2001. Den er bygget op til at klare diverse naturbrande. Derudover er den også udstyret til “medical calls” hvilket vil sige den kører som akutenhed og yder førstehjælp m.m. indtil ambulancen når frem.

Engine 35-3 er en American LaFrance fra 1979, den blev i 1998 renoveret. Pumpen er på 5678 liter i minuttet og vandtanken er på 1893 liter. 35-3 er anden sprøjte og bliver kun bemandet hvis der er mandskab til det. Den er stor set pakket som 35-1, dog uden kompressor og frigørelsesudstyr. I stedet er den pakket til følgeskadebekæmpelse.

På mandskabsdørene på de 2 sprøjter ses et større hvidt klistermærke – det er sådan amtet Broome County, hvor Port Dickinson ligger, ser ud, og den sorte prik i midten markerer byens beliggenhed.

Brush 35-2 en 4×4 Ford F-350 med plads til seks mand. Foto Nick Griswold.

Engine 35-1, man er i øjeblikket ved at kigge efter en ny sprøjte til afløsning, og en sprøjte fra KME/Kovatch fire trucks er i kikkerten. Foto Nick Griswold.

Engine 35-3 en American LaFrance fra 1979. Foto Nick Griswold.

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udsendes efter behov til foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydelig navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyses.

Foreningsskadelige meninger samt negativ omtale af private eller offentlige brand og redningsberedskaber vil ikke blive trykt. Eftertryk kun efter redaktørens tilladelse.

Redaktion:

Hører du til dem der:

Drejer hovedet af led for at se efter et brand- eller redningskøretøj ?
Der med jævne mellemrum lige skal forbi den lokale brandstation?
Kan navnene på alle køretøjerne hos det lokale brandvæsen, men ikke kan huske konens fødselsdag?
Sjældent går hjemmefra uden kamera for hvis nu lige?
Samler på røde brandbiler, hjelme, stofmærker, strålerør osv.

Hvis JA! Så meld dig ind i Dansk Selskab for Brandkøretøjer, for du er ikke alene.

Foreningens hovedformål er at skabe et forum for interesserede i offentligt ejede brandberedskaber; brandvæsener. Her tænkes på kommunale brandvæsener mv. Interesseområdet omhandler også frivillige brandværn, militære brandberedskaber, lufthavne og bedriftværn mv.
NB: Foreningen optager kun personer, der er fyldt 15 år.

Iflg. vedtægterne § 3 stk. 3 er foreningsadressen hos sekretæren:

Jesper Lind Arpe
Hørsholm Park 1
DK-2970 Hørsholm
Tele: 45 86 83 16 E. post: brandkoeretoejer@hotmail.com

Bemærk at dette er en opdateret version af “Vi melder fra!, hvorfor billeder og krediteringer kan afvige fra det oprindelige trykte blad.

Formanden har ordet

Tak for de mange positive tilkendegivelser om det nye blad, redaktionen har ønsket at kvittere med endnu et. Vi ved godt at der var et par skønhedsfejl i det første, den værste var at der blev byttet om på Per og Peter i artiklen om CPH. For god ordens skyld – det var Peter Kofoed der viste rundt.

Det blad Du som læser sidder med nu adskiller sig på væsentlige punkter fra det første, vi bruger her kun farve i begrænset omfang, som det fremgår. Arsagen er selvfølgelig økonomi, vi skal til at foretage en række valg hvis vi skal foresætte med at udgive et blad. Bestyrelsen og redaktionen har derfor udvalgt disse to modeller for et blad. Når dette blad når frem til dig kender vi i bestyrelsen den endelige pris.

Ud fra de to typer blade vil der blive udarbejdet et par oplæg til generalforsamlingen om fremtidige bladudgivelser. Det er derfor meget vigtigt at du sammenligner de to typer blad og finder ud af hvilken du foretrækker. Derfor husk at møde op på den kommende generalforsamling, og deltag i denne for foreningen meget vigtige beslutning. Jeg kan med det samme afsløre, at lige meget hvilken model der vælges kommer der sandsynligvis en kontingentstigning. Der kan også blive tale om, at det bliver nødvendigt med kontingentstigning med tilbagevirkende kraft. Således, at vi får forhøjelsen allerede for kontingentet for 2004.

Redaktionen venter stadig på dit indlæg til bladet, husk du skal medvirke til at vi alle får et spændende blad. Et emne for en artikel kunne f.eks. være det aspekt af vores hobby der interesserer dig. Redaktøren vil gerne have en serie artikler om de forskellige aspekter af vores hobby, alt fra modelsamlinger til mærker, billeder, genstande etc. Skriv et par linjer til redaktøren om det der interesserer dig, det kunne være vi andre opdagede en niche vi ikke kendte, eller at du fik et par gode kontakter.

God læselyst – god fornøjelse.

Claus Marott Pedersen

PS:
Vi har i den sidste tid i tv og radio hørt om den kraftigt stigende tendens til, at folk stimler tæt sammen ved trafikuheld og brande for at se bedre. Det er nu så grelt, at brand- og redningsfolk bliver generet i at udføre deres job. Jeg synes, at vi som medlemmer af denne forening, med det interesseområde vi har, skal huske, når vi taler med andre om vores interesse, at understrege, at dette ikke er vejen frem. Lad os som medlemmer af denne forening prøve at påvirke positivt til en ændret holdning i samfundet på dette punkt.

FORSIDEN

Nordsjællands Brandvæsen. Parade på Helsingør Havn, 18. november 2003. Foto Jesper Lind Arpe.

Besøg hos Frederiksberg Brandvæsen.

Af Kenneth Mathiesen

Søndag den 14. september var 18 medlemmer mødt op på Frederiksberg brandstation, til efterårets første tur. Vi fik ved besøget gennemgået samtlige køretøjer samt fotograferet dem, dog forlod røgtenderen stationen da vores besøg startede og nåede desværre ikke tilbage mens vi var der. Dem som ikke led af højdeskræk fik en tur i den nye drejestige, vi fik også set den gamle MAN drejestige inden den blev sendt til Søllerød Brandvæsen hvor den skal stå i reserve. Søllerød har, som tak for lån af pladsen, lov til at låne stigen hvis deres egen skulle blive meldt ude fra drift.

Der er 19 mand på vagt i døgnet, fordelt på 1 mand på vagtcentralen, 14 i ildløstjenesten og 4 i ambulancetjenesten. Man har i gennemsnittet 3 brandudrykninger i døgnet. Af “aktive” køretøjer er der på ildløssiden:

	M-1	Reservesprøjte. MB 1117, Rosenbauer. Ex Holland.
(1+3 mand)	M-4	A-sprøjte. MB 1320, Rosenbauer, 1998.
(1+5 mand)	R-4 (Kbh.)	Røgtender. MB 1324, Rosenbauer, 1997.
(2 mand)	I-2	Pionervogn. Volvo FL6.14, Rosenbauer, 1988. Ex Holland.
	S-1	Reservestige. MAN 14.192 F-DL, Metz PLC2, 1988.
(2 mand)	S-2	Drejestige. IVECO 150E28 Tector, Magirus CC Vario, 2003.
	S-10	Afprodsstige. MB 412D Sprinter, “2001”. Ex autotransporter.
Og af ambulancer er der:
	A-2	Ford Econoline E-300, Tristar, 1995?
(2 mand)	A-4	Ford Econoline E-350, Tristar, 1999.
(2 mand)	A-14	VW Transporter T4 TDI, Miesen, 2002.

Røgtenderen var som skrevet før ikke tilstede ved vores besøg, så her er den fotograferet ved en tidligere lejlighed af Henning Svensson.

Som de fleste er klar over indgik Frederiksberg og Københavns Brandvæsener et samarbejde i 1999, samarbejdet har medført at der bl.a. er etableret fælles retningslinjer for disponeringen for ambulancekørsel, samt fælles uddannelse m.m. En ting som især er kendt var “lukningen” af Frederiksbergs tender og flytningen af St. Vesterbros røgtender til Frederiksberg. Røgtenderen er i dag delt mellem de to brandvæsener med 4 pladser (bl.a. brandmesteren) besat af brandfolk fra København og 2 fra Frederiksberg. Røgtenderen kører til brand i både København og Frederiksberg, og er i modsætning til gamle dage udformet som pumpekøretøj, og kan hvis nødvendigt indsættes som dette. Udover røgtenderen er den ene af de 2 ambulancer også delt mellem Frederiksberg og København.

Der skal lyde en stor tak til mandskabet som tog sig tid til at vise og fortælle en masse om Frederiksberg og deres køretøjer.

Fællesambulancen A-14. Foto John Hou

Afprodsstigen, S-10 på MB 412D Sprinter. Selve stigen er fra den gamle MB 1113-afprodsstige, som man købte af København. Foto John Hou

I-2 bliver betjent af 2 mand og kører altid sammen med sprøjten og danner på den måde et 6 mands hold. Foto John Hou

Næstved Brandvæsens historie

Af Kenneth Mathiesen

Den 1.januar 1890 blev Næstved brandvæsen oprettet som kommunalt brandvæsen, og kan således fejre sin 114 års fødselsdag i år. Dog foregik der en form for brandslukning i byen før dette, da det som andre steder i landet var de mandlige borgere mellem 18 og 50 års pligt at møde ved brand. De blev efter særlige brandsessioner indrulleret i korpset og skulle en gang om året møde på Axeltorv til den årlige sprøjtemønstring.
I 1888 blev Næstved forsynet med vandværk, og der blev flere steder opsat brandventiler, så man nu var i stand til at sprøjte direkte mod branden med vandværkstrykket. Den daværende Brandcapitain Emil Hansen foreslog byrådet i 1889 at man oprettede et fast brandkorps, da han længe havde været utilfreds med den gammeldags facon brand- korpset var bygget op på, samt det faktum at den årlige sprøjtemønstring mere var en festdag, end en øvelsesdag.

Byrådet vedtog på sit møde den 7. november at ansætte et fast brandkorps på 22 mand til at “foretage det hårdeste arbejde ved brandslukningen”. Brandcapitain Emil Hansen fortsatte som leder indtil sin død i 1898. Udover 22 brandsvende blev der også anskaffet 2 slangevogne så de selv kunne trække af sted med deres materiel, man anskaffede også en fritstående stige på 16 alens længde, som hører til i den tunge ende af skalaen. Man fortsatte med mødepligt blandt borgere, men det var hovedsagligt det faste korps som lavede arbejdet.

Hen mod slutningen af halvfemserne flyttede sprøjtehuset ind i den ene ende af nogle kvægstalde, og skulle udover sprøjtehus også anvendes til kødkontrol!.
Dette fortsatte indtil 1908 hvor der blev bygget en rigtig brandstation, dog slap brand- folkene ikke helt for deres tidligere værested, da brandstationen delvis blev bygget af materialer fra nedlagte kreaturstalde.

Den 1.april 1912 blev al tjenestepligt samt borgerkorpset ophævet, og det faste korps som nu blev på 35 mand, skulle herefter selv stå for brandslukningen.

Den 1.oktober 1927 blev brandvæsenet motoriseret da man anskaffede en Chevrolet sprøjte med en 1000 l/min. pumpe, samt en påhængssprøjte. Mandskabet blev nedskåret til 22 mand. Motoriseringen forsatte i 1930 da man købte en ældre automobil, som blev omdannet til udrykningsvogn, og i 1936 blev en Ford V8 automobilsprøjte med en pumpe på 1100 l/min. og skumpumpe på 500 l/min. købt. Der udover blev der også købt en Ford A påhængspumpe og en påhængsstige på 16 meter, stigen som var med faste ringe udgik først fra brandvæsenets tjeneste i 1978.

I 1939 påbegyndes opførelsen af en ny brandstation, indeholdende garager, vagtstue, og 6 lejligheder, som udelukkende blev udlejet til brandmænd. Brandstationen stod klar i 1941. Krigen bragte nye opgaver til brandvæsenet, og ligesom andre steder i landet blev vagtværn, beskyttelse af civile o.I. udført af brandvæsenet.

På brandvæsenets 60 års dag i 1950 bestod materiellet af 4 sprøjter, 3 påhængssprøjter samt 1 påhængsstige på 16 meter. Mandskabet var på i alt 28.

I perioden 1962-1965 leverede firmaet Ole Rafn 3 køretøjer til brandvæsenet, de 2 første var en sprøjte på Volvo-chassis og en slangetender af mærket Landrover, det sidste køretøj var også en slangetender. Sidstnævnte køretøj blev allerede udskiftet efter 12 år og blev erstattet af “Ørkenrotten”. Dette køretøj var en Morris Commercial som under anden verdenskrig havde deltaget i Montgomery’s ørkenfelttog og det var derfor naturligt at give den øgenavnet “Ørkenrotten”.

I 1959 blev der installeret radio i køretøjerne og i 1970 blev brandfolkene udstyret med Niros radioer, hvilket betød at den eksisterende ordning med alarmklokker i brandfolkenes hjem og på arbejdspladsen kunne sløjfes. Også radioerne i køretøjerne blev udskiftet.

I 1972 blev brandvæsenets første tankvogn taget i brug, desværre fik den en kort levetid da den i oktober 1973 under en udrykning blev totalskadet.

I 1980 købte Næstved kommune en ca. 2.500 m2 stor lagerhal på Manøvej, og efter ombygning m.m. kunne man holde indvielse af den nye brandstation den 8.oktober 1983. Ved indvielsen kunne den store garage med 8 pladser, lagerhal, undervisningslokaler, kontor m.v. beses. Brandvæsenet var glade for den nye brandstation, da der længe havde stået mere plads på ønskesedlen.

Ved brandvæsenets 100 års jubilæum i 1990 talte vognparken bl.a. 3 sprøjter, 1 stige, 1 vandtankvogn, 2 slangetendere og 4 påhængssprøjter. I slukningsområdet som også tæller Holmegaard og Fladså kommuner var der i jubilæumsåret ca. 56.000 personer.

Det du lige har læst er kun en hurtig gennemgang fra Næstved Brandvæsens lange og spændende historie. Kilde: Næstved Brandvæsens 100 års jubilæumsskrift.

NB 3, en MB 1113 fra 1967. Køretøjet står i dag næsten 34 år efter anskaffelsen stadig utroligt flot – ikke mindst efter en renovering i 1986. Foto Henning Svensson

Besøg hos Næstved Brandvæsen

Af Kenneth Mathiesen

Søndag den 12. oktober mødte 13 medlemmer op hos Næstved Brandvæsen, vejret var med os på trods af at efteråret lå og lurede om hjørnet. Vi blev budt velkommen af Viceberedskabsinspektør Erik Andersen, der trods brandmandsfest om lørdagen velvilligt stillede op. Vi fik serveret kaffe mens Erik gennemgik brandvæsenets historie, dens fremtid og deres køretøjer krydret med morsomme historier.

Det kan nævnes, at man rykkede ud 351 gange i 2002, og betjener omkring 58.500 indbyggere, med 2 slukningstog. Man er 10 fastansatte og 24 deltidsfolk, samt 34 frivillige. Derefter fik vi en rundvisning på stationen, hvor vi bl.a. så vagtcentralen som er et vigtigt led i kommunens service – man havde over 61.000 ekspeditioner sidste år. Til sidst gik vi i garagen for at se den imponerende vognpark.

Vi fik velvilligt kørt alle køretøjerne ud til fotografering, og bagefter fik vi mulighed for en tur i den nye Bronto lift, med “Store Klaus” som guide. Han var forinden dukket op for at hjælpe med køretøjerne. Især en velholdt Mercedes Benz 1113 fra 1967, samt deres Dodge slangetender, fik mange anerkendende ord med på vejen.

En stor tak til Erik Andersen og “Store Klaus” for nogle hyggelige timer og deres hjælp til fotografering af samtlige køretøjer.

NB-5 Dodge slangetender, årgang 1976, Foto Henning Svensson

Andensprøjten NB-2, en MB 1017 fra 1983. Foto Henning Svensson

Førstesprøjten NB-4, en MB 1124. Foto Henning Svensson

Tankvognen NB-7, en MB 1729 SK’88. Foto Henning Svensson

NB 6 Bronto redningslift. Foto Henning Svensson

Besøg hos Beredskabsstyrelsen Sjælland

Af Kenneth Mathiesen

Efter besøget hos Næstved Brandvæsen kørte vi efter et kort pit-stop på DSB grillen, videre til Beredskabsstyrelsens kaserne. Også her blev vi mødt af åbenhed og velvilje, og der blev stillet chauffører til vores rådighed. Vi skulle derefter sådan set bare pege på et køretøj, og inden vi så os om var det kørt frem til fotografering og demonstration. Undertegnede indrømmer gerne at jeg ikke er særlig meget inde i Beredskabsstyrelsens køretøjer og udstyr, men efter dette besøg er jeg blevet meget klogere, vi så og fotograferede stor set ALT hvad der var på kasernen! Lastbiler fra den fjernest afkrog af området blev hentet frem, og de forskellige containere blev åbnet og pakket ud. Vi så bl.a. skumcontainer, redningscontainer, container med flydespærring, røgdykkercontainer, og jeg kunne blive ved. Hen mod besøgets slutning var der mange som var ved at gå tom for film, og vi fik alle en masse biler med hjem på film, som vi normalt ikke ser.

En stor tak til alle på vagtholdet den 12. oktober 2003 ved vores besøg – og tak for hjælpen med fremkørsel og svar på spørgsmål.

Jesper Lind Arpe vil i næste nummer af “Vi Melder Fra!” starte en serie om Beredskabs- styrelsens mange forskellige køretøjer, og de næste par billeder vil derfor kun vise et lille udpluk af de køretøjer, vi så i Næstved.

MB 1325 Atego. Sprøjten er leveret af Ringe Karosseri og har en 2000 liter vandtank og en pumpe der yder 2400 l/m. Foto Henning Svensson.

MB 1824 SK’94. Er leveret af Autokaross Floby i 1996. Vandtank på 2800 liter samt skumtank på 400 liter. Pumpen yder 3000 l/min. Foto Tony Frimodt

MB 2635 Actros containertrækker, en af 6 stk. som Beredskabsstyrelsen fik leveret i 2002. Foto Tony Frimodt.

Nordsjællands Brandvæsen

Af Jesper Lind Arpe

Som det vel efterhånden er enhver brandinteresseret bekendt, er den stort anlagte fusion mellem brandvæsenerne i Helsingør og Fredensborg-Humlebæk kommuner nu en realitet. Etableringen af Nordsjællands Brandvæsen skete officielt den 1.januar 2004. Allerede i slutningen af 2003 blev der dog taget forskud på løjerne, idet det nye fælles brandvæsen midt i november modtog 5 fabriksnye brandkøretøjer.

Den 18.november- en kold, mørk og regnfuld dag i det nordsjællandske – var der arrangeret en fælles overrækkelse af det nye materiel fra flere forskellige leverandører. Leverancen omfattede 3 automobilsprøjter, en vandtankvogn og en redningslift (eller brandsnorkel om man vil) – alle bygget på Scania 94-chassis’er. Der er således tale om Scanias største samlede leverance af brandkøretøjer i Danmark.

Det nye brandvæsens stationsstruktur minder lidt om den, man hyppigt ser i Sverige – nemlig en større region med en eller flere hovedstationer suppleret med et antal mindre hjælpestationer. Helsingør og Fredensborg bliver hovedstationerne, mens Tikøb, Hornbæk og den helt nyetablerede station i Espergærde bliver hjælpestationer.

Tikøbs sprøjte M-5. Foto Jesper Lind Arpe

De 3 sprøjter er leveret af Hauberg Technique og opbygget hos Autokaross i Floby, Sverige, på Scania P 94 DB 4×2-chassis med automatgear og 6-cylindret turbodieselmotor på 300 HK. Sprøjterne, der er af typen BAS 1, er bl.a. udstyret med 3000 I. vandtank, 2 x 90 m HT-slange samt Ruberg pumpe der yder 3000 l/m. Køretøjerne er placeret i henholdsvis Helsingør, Tikøb og Espergærde. I 2002 leverede Hauberg/Autokaross en næsten identisk sprøjte til det daværende Fredensborg-Humlebæk Brandvæsen (se “Vi melder fra!” 1/03), hvorfor Nordsjællands Brandvæsen i dag råder over 4 topmoderne Scania-sprøjter.

Den nye tankvogn er leveret og opbygget af Ringe Karrosseri. Chassiset er det samme som sprøjterne, og tankopbygningen er den efterhånden velkendte RK-8000 VTV fra Ringe. Vandtanken er på 8000 I. og pumpeydelsen er 3000 V/m. Endvidere er tankvognen bl.a. udstyret med Rosenbauer monitor (vandkanon), 90 m HT-slange og frontspil Tankvognen er stationeret i Helsingør.

Liften er leveret af TAKO i Hvidovre og opbygget af Vema Lift, Finland, på Scanias 3- akslede P 94 GB 6×2-chassis. For at lette manøvredygtigheden af det lange køretøj er chassiset forsynet med drejelig bagaksel, ligesom man også ser det på visse konventionelle drejestiger. Liften er af typen 323 TFL, og kan række 32 m i vejret. På redningskurven er der monteret monitor og halogenlamper, og køretøjet er endvidere udstyret med el-aggregat. Liften er stationeret i Helsingør.

Helsingørs tankvogn, V-2. Foto Jesper Lind Arpe

Det første nye køretøj, der kom i drift var Tikøbs sprøjte. Brandstationen i Tikøb er for lille til den store Scania, så indtil der er penge til en ombygning stationeres sprøjten hos en af de lokale brandfolk. De øvrige køretøjer blev indsat efterhånden som brandfolkene var uddannede i at betjene dem.

Med anskaffelsen af de 5 nye Scania’er er Nordsjællands Brandvæsen blevet Scanias højborg blandt de østdanske brandvæsener. Udover de 5 nye “svenskere” råder brandvæsenet også over den tidligere nævnte Scania-sprøjte i Fredensborg samt lidt ældre Scania-tankvogne i både Tikøb og Fredensborg. Reelt er det vel i Danmark kun Arhus Brandvæsen (12 x Scania), der kan følge med…

Herunder er vist uddrag af vognlisten for Nordsjællands Brandvæsen. Diverse tjeneste- og færdselsvogne samt påhængsvogne er udeladt.

Station	Enh.	Type	Køretøj	Opbygning	Årg.	Diverse
Helsingør	M-2	Automobilsprøjte	Scania P 94 DB 300	Autokaross	2003
	M-3	Automobilsprøjte	MAN VW 9.136	H. F. Nielsen	1985	ex. Fredensborg
	V-2	Vandtankvogn	Scania P 94 DB 300	Ringe K.	2003
	S-2	Redningslift	Scania P 94 GB 300	Vema Lift	2003
	I-2	Dykkervogn	MB 314 Sprinter		1999
	P-1	Indsatsledervogn	Audi A4 Avant		1998
	P-2	Indsatsledervogn	Audi A4 Avant		1998
		Bådtrailer	Brenderup	Brenderup	1999
Fredensborg	M-1	Automobilsprøjte	Scania P 94 DB 300	Autokaross	2002
	V-1	Vandtankvogn	Scania PL 93 M 210		1990
	S-1	Drejestige	Magirus Deutz 256M12	Magirus	1981	ex Tårnby1
		Indsatsledervogn	Hyundai Santa Fe		2002
		Indsatsledervogn	Skoda Octavia		1996
		Trailer, trin 2	PHV Trailer	PHV Trailer	2003
Tikøb	M-5	Automobilsprøjte	Scania P 94 DB 300	Autokaross	2003
	V-5	Vandtankvogn	Scania PL 92 M
	T-1	Slangetender	Toyota Landcruiser FJ45		1977	ex Fredensborg
Espergærde	M-4	Automobilsprøjte	Scania P 94 DB 300	Autokaross	2003
Hornbæk	M-7	Automobilsprøjte	MB 1113	Ziegler	1970	ex Vordingborg
Brandskolen	M-6	Automobilsprøjte	MB 1113	Bachert
	M-	Automobilsprøjte	MB 1113	Ziegler	1975	ex Fredensborg

¹ “slotsstige”, stationeret i Helsingør til redningsliften kan sættes i drift.

Helsingørs lift, S-2. Foto Jesper Lind Arpe

Model nyt fra Code 3

Af Kenneth Mathiesen

Code 3 løftede den 8. januar sløret for de første modeller som vil komme på markedet i år. Der er tale om et “let” kvartal, med kun 5 modeller, men de har før trukket en kanin op af hatten nogle uger efter offentliggørelsen af et kvartal, så hvem ved!

Den første model er en brandstation fra New York, helt præcis sprøjte 82 og stige 31 fra Bronx, en station som under “The War Years” var et af de travleste steder i New York, og nok også i verden. “The War Years” er en periode i 60eme og 70erne hvor man havde unaturlig mange brande i New York.

Til brandstationen skal der jo også høre køretøjer. Code 3 har allerede i 2000 udgivet et moderne sæt af sprøjte 82 og stige 31 på Seagrave chassis, men udgiver nu også et ældre sæt. Der er tale om en Mack CF “Tower Ladder” (Aerialscope) og en Mack CF sprøjte. Desværre er der en lille “fejl” ved sættet, da sprøjten var i tjeneste fra 1978 til 1983 og “Tower Ladder’en” startede sin karriere i 1986, men man kan også vende det om, og så sige, at man har 3 tidsperioder man kan putte i brandstationen.

Marts vil byde på 2 modeller fra Orlando Fire Department i deres nye bemaling, sort over rød, som Chicago F. D. Der er tale om en Sutphen sprøjte (Engine 5) og en Sutphen “Tower ladder” (Ladder 9). Også her er der tale om en opfølgning på tidligere udgivelser, da man i sommeren 2001 udgav et sæt, også bestående af Sutphen sprøjte og stige, dog fra station 2 (Engine 2/Ladder 2) og i den daværende bemaling, hvid over rød.

Find flere informationer på www.code3firetrucks.com

Svensk Toldvæsen i Göteborg har denne SAAB 9,5 st. car. Foto Garaget.org

Malmö, en Scania 93 M sprøjte fra 1991. Foto Tony Frimodt

Vejle Brandvæsens indsatsledervogn, en Ford Fiesta fra 2003. Foto Per Ryolf.

Horsens miljø og redningsvogn. Foto Henning Svensson.

Brand- og redningskøretøjer på internettet

Af Tony F. Rasmussen

Kan man sige brandbilentusiast uden også at sige Internet? Ikke i mit univers. Mit lidenskabelige forhold til brand- og redningskøretøjer (i det efterfølgende blot kaldet brandbiler) hænger i dag uløseligt sammen med interessen for at “surfe på nettet”, som det så smukt hedder på nydansk.

Jeg bruger mange timer af min fritid – ja og af min arbejdstid for den sag skyld (kære gud, lad ikke mester læse dette), på at “surfe på nettet” efter billeder, artikler, videoklip mv. af og om brandbiler.

Naturligvis kan de to ting adskilles. Brandbiler og Internet behøver ikke at hænge sammen. Der findes jo trods alt stadig stort set normale og relativt velfungerende mennesker i kongeriget Danmark, som ikke er online. Mennesker, som blot får styret deres lyster ved at rejse landet rundt og besøge respektive brandvæsner. For andre, som undertegnede, ville det imidlertid afstedkomme et uhensigtsmæssigt indhug i privatøkonomien, at gennemføre den type udflugter, da jeg har en særlig lidenskab for amerikanske (læs USA) brandbiler.

Hvad enten man er til danske, svenske, engelske, tyske, græske eller amerikanske brandbiler, er Internettet stedet, hvor man kan finde stort set alt og således spare økonomien for en del rejseudgifter. Er man ikke selv i besiddelse af en PC med tilhørende Internetopkobling, kan man alliere sig med et bibliotek eller en “netcafé”, hvor hele herligheden kan lejes på timebasis.

Når man er så vidt at man efter at have indgået forlig med den lokale netcafé – sidder foran PC’en, så er det det for alvor bliver svært. For hvor skal man nu starte og hvor skal man slutte?

Mine erfaringer har lært mig, at de to bedste måder at finde de gode sider på er: 1. Få links fra venner og bekendte, der som én selv er besmittet med brandbilsygen eller: 2. Gå på www.google.dk og skriv brand, brandbil, fire, firetruck eller lignende i søgefeltet. Så er der blot tilbage at gennemtrævle de ca. 9.876.317 sider, som popper op i form af links på skærmen.

Se nu-kære læser, før De mister modet, er det at jeg vil træde hjælpende til i skikkelse af “den besmittede bekendte”. Det er så heldigt at jeg, som ovenfor nævnt, har tilbragt min anden ungdom foran PC’en og derfor kender til en del, efter min mening, ganske udmærkede brandbilrelaterede links.

Jeg skelner mellem typisk tre kategorier af websider, når det handler om billeder. Der er de regulære foto-websider, altså fotografer, bureauer mv., som slavisk gengiver køretøjer af én eller flere typer samt ofte også billeder af forskellige indsatser mv., der er køretøjproducenternes hjemmesider og der er de respektive brandvæsners hjemmesider. For sidstnævnte gælder at kvaliteten, både på siderne som helhed; men også på billedmaterialet, i den grad er meget svingende samt at der er stor forskel på hvor mange køretøjsbilleder siderne har.

Til gengæld er producenternes og brandvæsnernes websider ofte rige på tekniske data, i fald man måtte interessere sig for den slags. Nogle vil mene, at det ene ikke duer uden det andet.

Er man, som undertegnede, til de store amerikanske brandbiler må en af de ypperste sider på nettet bestemt være FDNY Trucks. Siden ejes og drives af Michael Martinelli, der udover at være brandmand ved Hackensack Fire Department, fungerer som fotograf for Fire Apparatus Journal Magazine, et stort og velrenommeret tidsskrift, der beskæftiger sig med amerikanske brandvæsners rullende materiel.
Siden findes på: www.fdnytrucks.com

“Sutphen” er navnet på en af de store, gamle amerikanske brandbilproducenter. Sutphen har i mere end 100 år bygget brandbiler og deres hjemmeside er et overflødighedshorn af billeder, tekniske data, historie mv. Da jeg begyndte at interessere mig for amerikanske brandbiler, faldt jeg straks for Sutphens meget karakteristiske udseende. Nogle kalder den en klods, jeg syntes den er smuk. Døm selv.
Siden findes på: www.sutphen.com

Banker hjertet for tyske, herunder ældre DDR køretøjer, vil et besøg på siden Feuerwehr utvivlsomt kunne give anledning til åndenød i middelsvær grad. Linket herunder henviser direkte til sidens “Fahrzeug-Gallerie”; men der er mange andre spændende sager på siden, blandt andet en online markedsplads, beskrivelser af forskellige indsatser, nyheder og artikler mv.
Siden findes på: www.feuerwehr.de/auto/

I Danmark er det efter min opfattelse småt med gode sider, der viser billeder af brandbiler. Dog ville det nærmest tangere helligbrøde ikke at nævne Beredskabsinfo. Jeg vil dog tro, at alle med interesse for brandbiler, der blot lejlighedsvis besøger Internettet, er bekendt med denne udmærkede danske side. Siden findes på: www.beredskabsinfo.dk

Det var lidt om sider med billeder af brandbiler på Internettet. Da det er min erfaring, at et besøg på én side ofte fører andet og mere med sig (man falder næsten altid over et interessant link) har jeg valgt kun at bringe fire links; men jeg skal meget gerne være behjælpelig med at videregive eller søge andre links. Jeg kan kontaktes på e-mail: firebuff@os.dk

Brandsnorkler i Danmark

Af Jesper Lind Arpe

Som så mange andre gode opfindelser (f.eks. Coca Cola ), stammer også snorklen fra USA. Den blev “opfundet” af Chicagos brandchef Robert Quinn i 1958. Han havde set et lignende køretøj i brug ved rengøring af et stort skilt og indså straks, at sådan et køretøj måtte kunne bruges ved brandvæsenet. Allerede i oktober samme år fik Chicago Fire Department sin og dermed verdens første brandsnorkel. Siden da er der leveret utallige snorkler til amerikanske brandvæsener.

I løbet af de tidlige 1960’ere begyndte de første snorkler at dukke op i Europa, som konkurrent til de traditionelle drejestiger, der gennem en menneskealder var leveret til hele verden, især fra Tyskland (Metz og Magirus), Frankrig (Camiva og Riffaud) og England (Merryweather).

Det er ikke ufarligt at kravle på en stige udskudt til 25-30 meter over terræn – og slet ikke for personer, der er reddet ud af en brændende bygning. Den mest markante fordel ved snorklen frem for drejestigen var således, at den var forsynet med en redningskurv, så den besværlige trafik på en stige kunne undgås.

Herhjemme blev den første snorkel, en Falck-Schmidt 16 m lift på Volvo L 430-chassis, sat i drift hos et kendt privat firma i Odense i 1964. Året efter fulgte yderligere to på Commer VCKS 762-chassis til Tåstrup og Hørsholm.

I 1969 indkøbte Københavns Brandvæsen deres første snorkel. Sn 1 var en amerikansk 21,5 m Hi-Ranger-snorkel på MB 1418-chassis. Snorklen var indtil 1988 i drift på station T. Herefter blev den solgt til Vestegnens Brandvæsen, hvor den kørte på station Hvidovre indtil udfasningen i 1999.

Dengang var det Statens Brandinspektion under Justitsministeriet, der udstak regler og normer for de danske brandvæsener. Fremkomsten af snorklerne betød, at brand- inspektionen måtte tage stilling til, om en snorkel kunne erstatte en drejestige, i de tilfælde hvor en brandstation efter reglerne skulle råde over en drejestige. Der blev lavet undersøgelser både af brandinspektionen og af Københavns Brandvæsen. Begge undersøgelser viste, at en snorkel efter datidens forhold ikke kunne opfylde de krav, der stilledes til en drejestige. Snorkler måtte derfor gerne køre som supplerende køretøjer, men ikke i stedet for drejestiger. I Tyskland var man kommet til samme konklusion.

Denne godkendelsesbegrænsning for snorkler i Danmark betød reelt, at kun brandvæsener med mere end ét højderedningskøretøj kunne tillade sig at have en snorkel. løvrigt mistede snorklen relativt hurtigt den afgørende fordel i forhold til drejestigen allerede i 1965 leverede det kendte tyske firma Magirus fra Ulm den første drejestige med redningskurv. To år senere kunne også Metz fra Karlsruhe præsentere drejestiger med kurv. Samlet betød disse forhold, at snorklerne dengang ikke blev den store salgssucces i Danmark. I perioden 1970-1998 blev der således kun indkøbt to snorkler i Danmark, nemlig i Arhus og København.

Københavns Brandvæsen Sn-1. En meget almindelig snorkeltype i andre lande. Foto Preben Mortensen.

… og her samme bil i drift hos Vestegnens Brandvæsen. Foto Søren Rasch.

Efter en dødsbrand i Ørumsgade i Arhus, hvor brandvæsenets stiger ikke havde været tilstrækkelige, bevilgede kommunen midler til indkøb af en snorkel. I 1975 blev en Simon- snorkel på et langsnudet Scania L 110-chassis sat i drift som stige S 4 ved Arhus Brandvæsen.

Snorklen kørte kun i en meget kort periode i førsteudrykningen, og kun når en bestemt brandmester havde vagten. Ellers var S 4 et specialkøretøj, som kunne rekvireres ved behov. Det viste sig imidlertid, at der kun yderst sjældent var behov for snorklen. I de 17- 18 år den kørte hos brandvæsenet kan udrykningerne tælles på én hånd – bortset fra den korte periode i førsteudrykningen. Som det fornemmes på billederne var det et stort, tungt køretøj, som bestemt ikke var egnet til udrykningskørsel i midtbyen, hvor hovedbrand- stationen “Munkebakken” ligger.

S 4 må således betegnes som en fiasko af de store. Den udgik af vognparken i 1992-93, hvor den blev solgt. Det har ikke været muligt at finde frem til køberen, men til gengæld vides det med sikkerhed, at den så sent som i februar 2000 tilhørte en malermester i Randers. Han brugte den bl.a. ved udvendig maling af vinduesrammer – en anvendelse, der i øvrigt minder lidt om den situation der i 1958 i Chicago blev starten på brandvæsenernes snorkelhistorie!

Århus S-4, Den hidtil eneste snorkel i “Smilets by”. Foto Preben Mortensen

Københavns Brandvæsen indsatte i 1982 deres anden snorkel, Sn 2. I modsætning til den første snorkel, som var en standardsnorkel fra et anerkendt amerikansk firma, var Sn 2 en total nyudvikling. Hos firmaet Falck-Schmidt i Odense fik man fremstillet en 27 m teleskopsnorkel på et treakslet MB 2632-chassis. Sn 2 blev sat i drift som stige på station Christianshavn.

Denne snorkel blev heller ikke nogen succes. Køretøjet var svært at manøvrere rundt i byen særligt på Christianshavn med de mange smalle gader. Endvidere viste konstruktionen sig at være mindre heldig, hvilket resulterede i jævnlige reparationer. Selv om det jo nok er en overdrivelse, så påstår onde tunger, at Sn 2 tilbragte mere tid på værkstedet end på station Christianshavn. Snorklen udgik ifølge pålidelig kilde af vognparken i 1994, men den eksisterer endnu. I skrivende stund står vognen stadig til salg hos en brugtvognsforhandler i Kenzingen i Tyskland, så hvis én af læsere skulle få lyst til at eje en meget sjælden danskbygget snorkel, var det måske en idé med en lille smuttur syd for grænsen!

I dag er en snorkel – eller en lift som den normalt kaldes – noget helt andet end i 70’erne og 80’erne. Køretøjstypen er blevet videreudviklet, så den til fulde opfylder de relativt strenge sikkerhedskrav, der er til brandvæsenernes højderedningsudstyr. Brandvæsenernes arbejdsområder har også ændret sig, ligesom det i dag godt kan tillades at erstatte en drejestige med en lift. Derfor er det ikke så mærkeligt, at liften efterhånden igen er blevet interessant for mange danske brandvæsener.

København Sn-2. Et sandt unikum. Foto Kai Andersen.

Andre nordiske brandvæsener, især i Finland og Sverige, har siden 1970’erne købt adskillige snorkler/lifte. Således kan man endnu i 2003 finde mange ældre Hi-Ranger- snorkler i Sverige. Finland har udviklet sig til et rent “snorkelland” – der findes næsten ingen drejestiger. Bronto er Europas (og formentlig også et af verdens) førende firmaer, når det gælder produktion af lifte til brandvæsener. De senere år er også Vema kommet godt med i hvert fald på det europæiske marked. Begge firmaer er finske!

Siden 1999 har der igen været købt lifte til danske brandvæsener. I skrivende stund (januar 2004) kører der i alt 14 køretøjer i Danmark, hvoraf Bronto har leveret 10 stk. og Vema 4 stk (alle 32 m). Dermed ser det ud til snorklerne har fået en opblomstring også her til lands. Men der købes dog stadig mange traditionelle drejestiger. Senest har Slagelse og Frederiksberg fået fabriksnye Magirus-drejestiger.

Herunder bringes et lille fotoudvalg af aktuelle lifte i Danmark, og slutteligt er samtlige nye lifte, dvs. fra 1999 og frem, nævnt på tabelform.

Vestegnen S-2. Hovedstadsområdets første “nye” lift. Foto Tony Frimodt

Roskilde S-1. Den første Vema-lift i Danmark. Foto Tony Frimodt

Fredericia ST-3, En af de foreløbig fire lifte på MB Actros. Foto Jesper Lind Arpe

Herning HB-1. En anden af de fire Actros’er. Foto Tony Frimodt

Odense RL-1. Den første lift på Volvo-chassis. Foto Tony Frimodt

Beredskab	Enhed	Type	Lift	Årgang
Sønderborg FB	S-2	MB 1828 Atego	Bronto Skylift F 32 MDT	1999
Horsens B&R	S-1	Scania P 94 D 310	Bronto Skylift F 32 MDT	2000
Vestegnens BRV	S-2	Scania P 94 D 260	Bronto Skylift F 32 RL	20001
Roskilde BRV	S-1	Scania P 114 G 340	Vema Lift 323 TFT	20001
Fredericia BRV	ST-3	MB 1840 Actros	Bronto Skylift F 32 RL	20001
Herning B&R	HB-1	MB 1831 Actros	Bronto Skylift F 32 RL	2001
Silkeborg B&R	S-2	MB 1840 Actros	Vema Lift 323 TFT	2001
Odense BRV	RL-1	Volvo FM 12.340	Bronto Skylift F 32 RL	2001
Næstved BRV	NB-6	MB 1831 Actros	Bronto Skylift F 32 RL	20023
Tårnby BRV	S-1	MAN 15.285 F	Bronto Skylift F 32 RL	20023
Gentofte BRV	SM-1	Volvo FM 12.340 facelift, 3axl	Vema Lift 323 TFT	2003
Vejle BRV	SL-1	Scania P 94 G 300	Bronto Skylift F 32 RL	2003
Nordsjællands BRV	S-2	Scania P 94 G 300, 3axl	Vema Lift 323 TFT	20034
Gladsaxe BRV	S.1	MB 1828 Econic	Bronto Skylift F 32 RL	20034

¹: I drift 2001. ³: I drift 2003. ⁴: I drift 2004.

Tak til jer, der hjalp med at fremskaffe oplysninger og fotos: Gunnar Haurum, Bjarne Knudsen, Preben Mortensen, Tony Rasmussen og Henning Svensson.

Til sidst, kære læser: Som bekendt er ingen jo fuldkommen. Skulle jeg have overset en snorkel/lift, der er eller har været i drift ved et dansk brandvæsen, hører jeg meget gerne herom. Det ville også være spændende med et foto og/eller et lille indlæg i bladet.

Århus S-4 “foldet ud”. Foto Preben Mortensen

Sommersted Frivillige Brandværn

Af Finn Uldall samt tidligere Brandkaptajn Nis Skau Hansen

Efter at have læst Vi Melder Fra! og set billeder af Sommersteds nye sprøjte kom jeg til at tænke på dette frivillige brandværn. For en del år siden besøgte jeg den tidligere Brandkaptajn Nis S. Hansen, som fortalte lidt om hvordan dette vær opstod.

I efteråret 1944 opstod en større brand i SPECHT’s hus ved ettiden om natten. Dette og efterfølgende problemer var egentlig årsag til oprettelsen af: Sommersted Frivillige Brandværn. Det var ikke muligt at komme i forbindelse med centralen i Stepping, hvor man havde overenskomst med Stepping Frivillige Brandværn. Det besluttedes da at kalde Falck i Haderslev, men nu opstod et noget andet problem – Der skulle stilles en kommune- garanti på 150 kroner! Før man ville køre fra garageanlægget!!! – Hvor får man en sådan garanti midt om natten, stående overfor totalt overtændte bygninger. Endelig blev Vojens Kommunale Brandvæsen tilkaldt, men resultatet kan man sikkert gætte – tilbage var kun aske.

Nedenstående er direkte efter første side i den originale protokol, der desuden rummer mange spændende sider.

Onsdag den 22 nov. 1944 indbød flere interesserede beboere i Sommersted, til et møde på MARKUSSENS CAFE, for at drøfte spørgsmålet om oprettelse af et frivilligt brandværn. Der var mødt ca. 50 beboere, sognerådet var til stede og som særligt indbudte var endvidere Brandkaptajn Schilling fra Christiansfeld, sammen med flere af det derværende værns medlemmer. Brandkaptajn Schilling gav en del praktiske oplysninger angående dannelsen af et frivilligt værn, og flere af de tilstedeværende havde ordet, og alle støttede tanken om oprettelsen af et frivilligt værn.
Derefter gik man over til den stiftende generalforsamling. Det Vedtages enstemmigt at oprette et frivilligt brandværn der skulle have navnet: SOMMERSTED FRIVILLIGE BRANDVÆRN.

Man starter med 30 aktive brandmænd, og den 6. april 1945 modtager man en motorsprøjte fra firmaet Smedegaard i København. Kort efter, den 16. august samme år, modtages en ny udrykningsvogn ligeledes fra Smedegaard. Uniformeringen blev også bragt i orden, og desformedelst 10 kroner fra hver mand og resten fra “kassen” var garderoben på plads, og endelig den 2. oktober 1945 var alt klar til kamp med den RØDE HANE. Den 22 november betragtes som fødselsdag!

KØB – SALG – BYTTE

Bøger til salg

“Feuerwehrfahrzeuge der USA” (brandbiler i USA) af Manfred Gihl. Udgivet i 1987.

Tysk bog om amerikanske brandbiler, 179 sidder med flotte s/h og farve billeder. Bogen er med rød front med 4 billeder. Pris 175.-

Bøger om 11.sept.

“Report from Ground Zero” af Dennis Smith.

Bogen omhandler terrorangrebet, eftersøgningen efter overlevende, oprydningen m.m. 365 sidder med en del s/h billeder.

“LAST MAN DOWN, The fireman’s story” af Richard Picciotto, indsatsleder i FDNY Bogen handler om hvordan Richard og nogle af hans folk overlevede det andet tårns sammenstyrtning imens de stadig befandt sig i trappetårnet. 191 sidder med s/h og farve billeder. Samlet pris for begge bøger 200.-

Kontakt Kenneth på 43420747

Efterlysning

Er der medlemmer, som kan hjælpe redaktionen med billede(r) og oplysninger om Sommersteds Bedford sprøjte. Nærmere bestemt en Bedford KGL C3 fra 1963 som før Sommersted fik den, kørte som ingeniørtender i Tirstrup Lufthavn. (vinge 30.719)

M.v.h. Redaktionen

Canteen truck i Canada

Af Kenneth Mathiesen og Rick Maguire

Canteen truck? Ja hvad er det? Så lad os først se på hvad det egentlig betyder, direkte oversat fra en ordbog betyder canteen frokoststue, kantine eller feltflaske, hvilket egentlig også er i overensstemmelse med sandheden, en form for mobil kantine.
Men hvad bruges så en canteen truck til? Jo, det er ikke unormalt at klubber i Canada og USA med interesse i brand- og redningsvæsen også har en form for canteen service for det lokale brandvæsen. Det går kort sagt ud på at klubben møder med canteen trucken ved større brande/ulykke samt andre opgaver, og serverer drikkevarer og mad, samt anden form for service for brandfolkene så som varme tæpper (hvis det er vinter!) o… Dette arbejde udfører klubberne frivilligt og får kun “materialerne” dækket, resten af udgifterne får klubberne dækket gennem forskellige velgørenhedsarrangementer, f.eks. lotteri. Visse større brandvæsener har deres egen canteen service, f.eks. Los Angeles og New York.

Køretøjerne der bliver brugt som canteen kan være alt fra en varevogn skænket af den lokale autoforhandler til en udfaset redningsvogn fra brandvæsenet.

Box 690 i den canadiske stat Ontario er en lille gruppe bestående af 7 medlemmer som, med base i byen Kitchener, servicerer områdets brandvæsener. De tre største byer er Kitchener med 6 brandstationer, Waterloo med 3 brandstationer og Cambridge med 5 stationer. I området ligger der også andre små byer som bliver betjent af i alt 11 frivillige brandværn. Området ligger ca. 80 kilometer vest for Toronto, med omkring 200 kilometer til Detroit og dermed også grænsen til USA. Der er ca. 452.000 indbyggere i området og det er blandt et af de hurtigst voksende områder i Canada. Der vil i næste nummer af “Vi Melder Fra!” være en kort artikel og billedserie om Cambridge Fire Department.

Box 690 bliver “slået” når en tredje station bliver tilkaldt til et skadested, eller hvis en brand/ulykke kræver brandfolkenes tilstedeværelse i mere end en time. De bliver alarmeret af alarmcentralen gennem personsøgere, dog har alle 7 politiscannere og er som regel allerede undervejs når personsøgeren bipper. Canteen trucken er stationeret på Station 5 hos Kitchener Fire Department og man afgår som regel mod skadestedet når man er mødt 3-4 mand. Man rykker ud omkring 100 gange om året, det højeste var 120 på et år. Som tak for hjælpen bliver gruppen hvert år inviteret til en stor middag hos Kitchener Fire Department, med alt hvad hjertet og maven kan ønske sig.

Box 690 har netop taget et nyt køretøj i drift, der er tale om en udfaset redningsvogn fra Kitchener Fire Department, en C-Max/International Cargostar. Køretøjet startede som redningsvogn (Rescue No. 8) i 1982 og efter 10 år med tusindvis af redningsopgaver blev køretøjet udskiftet, den gik derefter på “skånejob” som miljøvogn. Efter endnu 10 års tjeneste blev køretøjet endelig pensioneret. Som tak for godt samarbejde blev køretøjet doneret til Box 690 i efteråret 2002, og efter en del arbejde kunne man den 6. december 2002 tage køretøjet i drift som canteen truck. Den nye canteen fik kun lov at stå klar i 8 timer før den første brand krævede dens tilstedeværelse, og det fortsatte med 5 alarmer på 6 dage, hvilket er rekord.

Før Internationalen brugte man en Chevrolet Van fra 1978, med ringe plads, så det var med stor glæde at man tog det “nye” køretøj i drift.

Canteen trucken er udstyret efter alle kunstens regler med hensyn til servicering af brandfolk på et skadested. Der er en Honda generator ombord som leverer strøm til køretøjets to store køleskabe, en fryser, to mikroovne, en kogeplade, to kaffemaskiner og en kraftig varmekanon. Den leverer også strøm til belysning af køretøjet og skadestedet, derudover kan man rulle 60 meter kabel ud og sætte lys op til yderligere hjælp. Der er installeret et bord og en bænk i køretøjet så brandfolkene kan komme i læ, for den til tider voldsomme vinter. Under en villabrand som et af de frivillige brandværn slukkede, var det omkring minus 20 grader, og der var konstant 8-10 brandfolk inde i canteen trucken for at blive optøet.

Af drikkevarer har man 100 flasker juice og 100 flasker vand som ligger på køl, man har yderligere 100 flasker som ligger i reserve som kan chok-fryses om nødvendigt. Der er også mulighed for brygning af litervis af kaffe, te og varm chokolade. Af spiseligt kan nævnes, at der er mulighed for at servere hotdogs, pizzastykker, supper m.v.. Til den søde tand er der chips, chokolade, kager o.l.

Foto Box 690

Box 690 Canteen truck på C-Max/International Cargostar . Foto Box 690

Unit 8 tv. som den så ud mens den endnu var i drift som redningsvogn ved Kitchener Fire Department. Her under en indsats i maj 1980 på Lancaster Street. Foto Peter McGough

Nye køretøjer

Roskilde Brandvæsen har indsat endnu en Scania, denne gang en containertrækker. K-1, som den hedder, er en Scania 114c med 340 HK, den skal bl.a. bruges til transport af brandvæsenets båd, der udover er der også monteret en kran.

Det nye fælleskommunale brandvæsen mellem Helsingør og Fredensborg-Humlebæk Brandvæsener, har fået navnet Nordsjællands Brandvæsen. Brandvæsenet har den sidste tid inden start indsat en del nye køretøjer. For meget mere information læs artiklen om Nordsjællands Brandvæsen andetsteds i bladet.

Horsens Brandvæsen har i 2003 indsat 2 nye køretøjer, en Scania 94D med 260 HK og en VW Transporter T4. Scania’en har fået betegnelsen R-1 og er opbygget som miljø- redningsvogn med lukket kasse (se midtopslaget). Transporteren er opbygget som slangetender og har fået betegnelsen T-2.

Københavns Lufthavne har bestilt i alt 3 nye Crashtendere hos Ringe Karrosseri. De bliver bygget på et Volvo FM12 chassis med 460 HK og 12.000 liter vand samt 1.200 liter AFFF-skumvæske. Den første nye vogn – skumtender 3- er sat i drift ultimo 2003. De to sidste ventes leveret i løbet af 2004. Mere info følger i et senere nummer af Vi melder fra!

Nuummi Qatserisartut eller bare Nuuk (Godthåb) Brandvæsen på Grønland har en indsat en Scania 4×4 sprøjte bygget af Autokaross og leveret af Hauberg Technique. Der er bl.a. en isoleret vandtank på 2500 liter, dieselfyr, lysmast m.m.

Godthåb Brandvæsens nye sprøjte. Foto Jimmy Bøgh Veitland

Brandmandskabet på Rhodos prøver at få dagen til at hænge sammen. Foto Steffen Lund

Slangevasken og slangedepotet! Foto Steffen Lund