
Alle foreningens medlemmer inviteres til at deltage i vores modelbyggemøde søndag d. 12. november kl. 14.00-17.00.
Arrangementet giver medlemmerne mulighed for at vise modeller frem, hvad enten de er færdigbyggede eller stadig under konstruktion. Du har måske også en sjov model, som du ikke nødvendigvis selv har bygget – tag den med og vis den frem.
Ligeledes vil der være mulighed for en god gammeldags gang køb, salg og bytte. Så hvis du ligger inde med f.eks. samlesæt, modelbiler, billeder, bøger, mærker og lignende, så tag det med.
Tilmelding er nødvendig og skal ske på medlemsforum.
Medlemmer modtager særskilt invitation.
Hvis du ikke er medlem af foreningen, men ønsker at deltage i arrangementet, kan du kontakte os ved at klikke på kontakt-linket øverst på siden.