Månedens køretøj juni 2018 – Engine 612

Mayfield Village Fire Department Engine 612. Foto: Tony Frimodt

Mayfield Village Fire Department i Cleveland Ohio, USA, modtog i 1978 Engine 612, en sprøjte bygget på GMC/E-One. Ved levering var vognen pakket op med løftepuder og andet redningsmateriel og fungerede derfor som rednings- og førstehjælpssprøjte. Engine 612 var den første af sin slags i lokalområdet og påkaldte sig således en del opmærksomhed.

På et tidspunkt 1990’erne gennemgik vognen en mindre renovering, hvor den blandt andet fik ny lysbro og blitz-blink. Den forlod definitivt aktiv tjeneste i 2005 og blev herefter doneret til et lokalt museum, hvor den henstod i nogen tid.

I dag er vognen i privat eje – i Næstved.

Eivind Jæger har i mange år interesseret sig for amerikanerbiler. Han havde længe ønsket at købe en amerikansk brandbil, så da lejligheden bød sig, slog han til.

Ejvind har selv hentet vognen i USA, fået den sejlet til Danmark og efterfølgende renoveret den, så den i dag fremstår ualmindelig flot og – ikke mindst – stort set udrykningsklar.

  • Beredskab: Mayfield Village Fire Department
  • Station: Mayfield Village
  • Køretøjstype: Pumper (sprøjte)
  • Fabrikat: GMC
  • Opbygning: Emergency One
  • Årgang: 1978
  • Foto: Tony Frimodt

Du kan læse en lille artikel om Mayfield Village Engine 612 fra Cleveland.com her

Du kan også læse om en anden klassiker, Gentofte Brandvæsens Mercedes-Benz 1133 sprøjte fra 1966.

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere