Månedens køretøj august 2017 – Panther

Skumtender 4 er en af fem Rosenbauer Panther skumtendere i drift ved CPH BOR – Copenhagen Airport Fire & Rescue i Kastrup.

En Caterpillar C 18 Euro 5 motor med 709 HK flytter vognen, der med sine 36 ton totalvægt og en topfart på 120 km/t., kan bringes fra 0-80 km/t. på 25 sek. Der er permanent træk på alle seks hjul og bagakslen er styrbar.

Vognen er forsynet med tag- og frontkanon med en kastelængde på op til 85 m, undervognsdysser, HT- og LT slanger, CAFS og CO2 anlæg. Tankkapaciteten er på 12000 l vand og 1200 l skumvæske. Pumpen kan leverer 6500 l/m ved 11 bar.

  • Beredskab: Copenhagen Airport Fire & Rescue
  • Station: Vest
  • Køretøjstype: Skumtender (4)
  • Fabrikat: Rosenbauer
  • Opbygning: Panther CA-05 6×6
  • Årgang: 2005 (miljøforbedret i 2011)

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa.

Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Du har også mulighed for at give dit bud på månedens køretøj.

Send os et eller flere af dine egne digitale billeder i en god opløsning samt gerne lidt oplysninger om køretøjet. Det kan være hvilke beredskab det tilhører, årgang, hvem, der har stået for opbygning og måske lidt historisk baggrund.