Når livet byder os efterårets regn og rusk, vinterens sne og kulde eller en Corona pandemi for den sag skyld, er det godt at have nogle indendørssysler at kaste sig over. Steffen Lund er mangeårigt medlem af Dansk Selskab for Brandkøretøjer og en rutineret modelbygger.
Mit navn er Steffen Lund, jeg er 55 år. Jeg er faglært maskinarbejder og bor på Nørrebro – her har jeg boet hele mit liv. En af mine store passioner er modelbygning. Jeg har bygget modelbiler i over 30 år.
Det, der fik mig startet, var nok min Märklin modeljernbane. Min far byggede banen til mig da jeg var en lille dreng. Jeg fik en del Wiking modelbiler til. Især brandbilerne vakte min interesse, men der stod Feuerwehr på dem – den gang i 1970’erne kunne man kun købe tyske brandbiler – så jeg begyndt at eksperimentere med lidt Humbrol maling og nogle blå blink, som man kunne købe den gang.
Omkring 1979 var der en modeludstilling i Magasin på Kongens Nytorv (jo, den er god nok!). Jeg ved ikke hvem, der stod for udstillingen eller hvem, der havde bygget modellerne, men det var en stor inspiration for mig.
På et tidspunkt var det ikke længere nok at male på de biler jeg havde. Jeg ville gerne have modelbiler, der lignede dem jeg så på gaden i København. Så jeg begyndte at eksperimentere med modelbygning mere eller mindre fra bunden.
Jeg bygger hovedsageligt i skala 1:87. Det har jeg altid gjort, for den passer til modeljernbanens skala HO. Jeg har også bygget enkelte modeller i skala 1:43 / 1:50, men de fylder for meget og så passer de jo ikke til modeljernbanen.
Mit gennemgående tema – dvs. omkring 95% af det jeg bygger – er udrykningskøretøjer. Det er hovedsageligt køretøjer fra Københavns Brandvæsen (jeg har jo boet i Fælledvejs kørekreds hele mit liv), men også køretøjer fra Falck og politiet. Jeg prøver at bygge noget af det, som andre modelbyggere ikke bygger.
Nye modelbyggere vil måske være tilbageholdende med at bygge i 1:87, fordi det er småt, men det er faktisk ikke et problem. Det er en vanesag. Det kan naturligvis begynde at knibe med synet, efterhånden som alderen skrider frem, men det går an med briller og godt med lys.
En fordel ved modelbygning i skala 1:87 er, at det er lettere at ”skjule” ens eventuelle småfejl, da de ikke ses så let på de små modeller. Omvendt kan en udfordring være, at det af og til kniber med at skaffe stumper, simpelthen fordi de ”gode” byggesæt udgår. Men så må man selv fremstille de stumper man skal bruge. Det gør jeg i stor stil.
Når man begynder på modelbygning, kan det være en god ide at starte i det små. Lad være med at kaste dig ud i et meget kompliceret byggeprojekt til at begynde med. Vælg i stedet et mere simpelt køretøj, en indsatslederbil eller en Falck p-vogn eller noget i den stil.
På det seneste er jeg begyndt at eksperimentere med at bygge dioramaer. (Et diorama er en detaljeret, tredimensionel fremstilling af en scene, der giver beskueren indtrykket af at være en del af scenariet).
Inspireret af diverse modelbilshjemmesider har jeg forsøgt mig med opstilling og fotografering af modelbiler i skala 1:87 i forskellige situationer. For at gøre det livagtigt er bilerne anbragt foran en bygning eller med billeder og andre remedier som baggrund. Målet med projektet, der stadig er på forsøgsstadiet, er at få det til at se ud som om man selv stod og tog billederne. Alle billederne er lavet med kameraet i min mobiltelefon. Jeg synes det fungerer rigtig godt.