Første tur efter sommerferien

Første tur efter sommerferien. Brandstationen i Sorø - tankvogn og to sprøjter. Foto: Henning Svensson

Så kom dagen for vores første tur efter sommerferien. Turen gik til Slagelse Brand og Redning, nærmere bestemt til stationerne Sorø, Slagelse og Ruds Vedby. Trods en vejrudsigt der lovede skyer i løbet af dagen, oplevede de 15 fremmødte medlemmer en særdeles solrig og varm dag.

Vi startede i Sorø, hvor vi blev budt velkommen af to brandfolk. De sørgede for at alle køretøjerne blev kørt hen foran porten og vendt og drejet, så solen ikke generede for meget i forhold til fotografering. Vi havde håber på, at deres kommende redningsvogn var blevet leveret til vores første tur, men det var den desværre ikke. Den kommer senere på året og skulle efter sigende være temmelig stor. Den må vi fange ved næste besøg. 

Slagelse R1 - rednings- og miljøvogn på scania P320. Foto: Henning Svensson

Dagens andet stop var på station Slagelse, hvor vi blevet taget imod af tre trætte brandfolk. Det forgangne døgn havde budt på 6 udkald, hvoraf det sidste havde været en markbrand, som varede hele natten. Det havde dog ingen indvirkning på deres lyst til at hjælp os og ligesom i Sorø, blev alle bilerne kørt i stilling. Dog måtte vi kigge langt efter deres nye stige, der denne dag var hos Scania, for at få foretaget de sidste justeringer efter leveringen. 

På sådan en solrig og varm dag er det godt med en skyggefuld plads. Foto: Henning Svensson

Sidst, men absolut ikke mindst nåede karavanen til Ruds Vedby, hvor endnu en hjælpsom og flink brandmand assisterede med at fremvise stationens to nye køretøjer. På stationen i Ruds Vedby er køretøjerne leveret af Slagelse Brand og Redning, men mandskabet er ansat af Falck. Det betød selvfølgelig intet for gæstfriheden og vi glæder os allerede til turen til Skælskør og Korsør i oktober. Husk at skrive det i kalenderen.

Ruds Vedby T4 på Scania P410 med opbygning af Rosenbauer. Foto: Henning Svensson
Det er en lun fornøjelse at fotografere brandbiler. Foto: Henning Svensson
Ruds Vedby M6 på Scania P410 med opbygning af Rosenbauer. Foto: Henning Svensson
...frit udsyn til magasinrum - pumpe, skæreslukker, CAFS-afgang og HT-vinde mv. Foto: Henning Svensson

Læs også..

Første generalforsamling i to år

For første gang i to år afholdt foreningen generalforsamling. Vi havde i den forbindelse lejlighed til at besøge to af Hovedstadens Beredskabs stationer – Store Magleby og Dragør. Det var en glædens dag, søndag d.…

Kør-selv-tur d. 11. august 2019 – RK Brand & Teknik

Årets tredje kør-selv-tur gik til Fyn, hvor vi havde en aftale på et sted, som var anderledes end mange af de steder vi tidligere har besøgt. Denne gang var det ikke en brandstation eller et…

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere