
Månedens køretøj er en tankvogn, som er en del af et stort køretøjs indkøb foretaget af Frederiksborg Brand & Redning. Seks stk. vandtankvogne er blevet leveret til brandvæsenet i år.
Takvognene er leveret af Wiss i Polen og de seks køretøjer er placeret på følgende stationer:
- Gilleleje 2 stk.
- Helsinge 1 stk.
- Stenløje 1 stk.
- Frederiksværk 1 stk.
- Farum 1 stk.
Vandtankvognen er opbygget på et Scania CP17 2018 chassis med 410 HK motor og fuldautomatisk gearkasse.
Køretøjerne er leveret med traffic advisor på taget, samt udskydelige bomme til sikring af mandskabet på skadesteder. På taget er desuden monteret en lysmast.
Tanken rummer hhv. 7.000 l vand og 75 l skumvæske. Der er monteret en vandkanon på fronten med en ydelse på 2.000 l/min, Derudover medbringes en bærbar Godiva 12/10 pumpe.
Vognen er monteret med 1 stk. lavtryksslangevinde á 60m med strålerør fra AWG. Dertil kommer sugeslanger og diverse materiel så som slanger, strålerør, koste, skovle og håndværktøj.
Læs om foreningens tur til Frederiksborg Brand & Redning i maj 2019
- Beredskab: Frederiksborg Brand & Redning
- Station: Gilleleje
- Køretøjstype: Tankvogn
- Fabrikat: Scania P410 4×2
- Opbygning: Wiss
- Årgang: 2019
- Foto: Henning Svensson
Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa. Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.