Webmaster, brandnørd, spirende modelbygger, øl og whisky entusiast, ansat i Hovedstadens Beredskab.
Author's posts
Juleafslutning d. 25. november 2024
Så fik vi afviklet vores juleafslutning, der samtidig var årets sidste arrangement. Mandag d. 25. november var medlemmerne samlet i Nordsjællands Brandvæsens lokaler i Hørsholm til æbleskiver og juleknas.
Der var denne aften lejlighed til at se køretøjsbilleder, fremvist af ikke mindre end tre forskellige medlemmer. Der var billeder af køretøjer fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne…
Danmarks ældste fylder år
Siden d. 1. november 1884 har brandfolk rykket ud fra Fælledvej brandstation, hver gang den røde hane galede.
Fælledvej har alle dage været en travl brandstation, fra en tid hvor udrykning skete med heste spændt foran sprøjte og stige, til i dag hvor der anvendes moderne køretøjer, CAFS, skæreslukker og drone.
Meget har ændret sig gennem tiderne…
Besøg hos Nordsjællands Brandvæsen
Søndag den 25. august var det nok engang blevet tid til en lille udflugt. I alt var 13 medlemmer mødt op på det aftalte mødested, Nordsjællands Brandvæsens brandstation i Nærum. Dagens program omfattede besøg på alle brandvæsenets fem stationer.
Vel mødt på brandstationen i Nærum, kunne vi konstatere, at stationens tanksprøjte var kørt til havnefest i Vedbæk.
Nyt liv til gamle modelbiler
Jeg har altid været dybt fascineret af modelbyggere og deres evner til at skabe utroligt flotte gengivelser af skibe, fly og ikke mindst brand- og redningskøretøjer.
I foreningen er vi så heldige at have flere meget dygtige modelbyggere, der gerne viser deres modelbiler frem.
Selv har jeg et par gange forsøgt mig med modelbygning. Som barn byggede jeg blandt andet modelfly.
Ny drejestige på Hovedbrandstationen
Hos Hovedstadens Beredskab har man netop sat en ny drejestige i drift på Hovedbrandstationen, S-118. Køretøjet er en Mercedes-Benz Econic, der har medstyrende bagaksel og stigen er en Rosenbauer L32A-XS.
Stigeparken er femdelt og forsynet med vippeled (knæk), og kurven kan belastes med op til 500 kg (svarende til fem personer). Den maksimale arbejdshøjde er 32 m.
Anden gang er lykkens gang
I strålende sol mødte 15 af foreningens medlemmer op på brandstationen i Store Heddinge søndag d. 26. maj. Der var tale om et genbesøg, da vi tilbage i oktober 2023 måtte gå forgæves ved vores besøg hos Brand og Redning Køge.
For første gang i foreningens mangeårige historie måtte vi på dagen aflyse en tur. Når vi siger på dagen skal det forstås helt bogstaveligt. Medlemmerne havde netop indfundet sig på brandstationen i Store Heddinge, blot for at konstatere, at remisen var tom.
Nyt koncept i HBR
Som et led i den løbende faglige opkvalificering af mandskabet har Hovedstadens Beredskab, som et pilotprojekt, indført et nyt koncept hvor betjening af drejestiger bliver et speciale i lighed med f.eks. CBRN, overfladeredning og dykning.
”Drejestigen er vores mest komplicerede værktøj og vi må hele tiden blive bedre til det vi arbejder med, så for os er det et helt naturligt tiltag” siger Henrik B. Rasmussen…
Generalforsamling og besøg i Helsingør
Som det er tradition, afholdt foreningen sin generalforsamling i marts, mere præcist søndag d. 3. marts. Denne gang var vi i Helsingør hos Helsingør Kommunes Beredskab, der havde stillet et lokale til rådighed for os. I alt 15 medlemmer deltog i generalforsamlingen, der blev afviklet i god ro og orden.
Mandskab på brandstationen i Helsingør var så venlige at køre biler frem, så medlemmerne kunne fotografere dem.
Nyt sanitetskøretøj til HBR
Hovedstadens Beredskab har sat et nyt køretøj i drift. Det drejer sig om T 103, der bliver benævnt “sanitetskøretøj”. Der er imidlertid ikke, som man kunne forledes til at tro, tale om et førstehjælpskøretøj. Opgaveporteføljen består derimod bl.a. af rengøring af personel og materiel.
HBR har gennem flere år betjent sig af to omklædningstrailere til brug for omklædning og soignering af mandskab på skadesteder.
Modelbyggemøde
Vi afholder jævnligt sociale arrangementer som dette, hvor medlemmerne over en kop kaffe kan få sig en snak om f.eks. modelbygning, brandvæsen og foreningen. Alle vores arrangementer annonceres løbende på vores medlemsforum.
Som en del af arrangementet viste Nordsjællands Brandvæsen sin store planspilby Hørsdal frem.