Månedens køretøj oktober 2018 – Tokyo

Lille autosprøjte fra Tokyo Fire Department. Foto: Henning Svensson

I millionbyen Tokyo har man mange smalle gader. Derfor har man valgt et koncept med små sprøjter, der foruden mandskab kun medbringer vand, slanger og pumper.

Disse små sprøjter (L=5,70m / H=2,7m / B=1,90m) er pakket op ens på begge sider, så man kan parkere helt op til en væg, hvis det bliver nødvendigt. Køretøjet vejer 6,7 ton og er bemandet med seks brandfolk.

Sprøjten har kun en vandtank på 1000 l, men der medbringes en slangevogn, så man hurtigt kan udlægge slanger til nærmeste vandforsyning. Der er intet redningsudstyr på køretøjet.

Tokyo Fire Department (TFD) blev oprettet den 7. marts 1948 og er i dag verdens største bybrandvæsen.

Ved brug af 81 brandstationer og 18.408 ansatte dækker man et areal på 619 km2 med en befolkning på 9,4 millioner. De mange stationer er fordelt på i alt 10 distrikter.

Den samlede flåde pr. 2017 består af i alt 1974 enheder. Det drejer sig om: 251 ambulancer, 489 autosprøjter, 48 kemiske brandvogne, 86 redningsstiger, 93 kommandovogne, 29 redningsvogne, 9 brandbåde og 7 helikoptere.

I 2016 rykkede brandvæsenet ud til: 3982 brande, 777.382 ambulancekørsler (i gennemsnit 8,5 ture pr. ambulance pr. dag) og 21.980 redningsopgaver (heraf er 31% færdselsuheld).

  • Beredskab: Toyota Fire Department
  • Station: Alle
  • Køretøjstype: Autosprøjte
  • Fabrikat: Hino
  • Opbygning: –
  • Årgang: –
  • Foto: Henning Svensson

Læs også om et HSE-lignende køretøj fra Singapore Civil Defence Force

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere