Månedens køretøj februar 2017 – Sugerøret

Sugerøret, pumpebil fra Malmö. Foto: Tony Frimodt

Dette lidt specielle køretøj er en pumpebil, der har fået tilnavnet Sugerøret. Køretøjet er udstyret med en Ruberg pumpe, som er overflyttet fra et tidligere køretøj – en Magirus-Deutz 110 årgang 1968.

Enhedens pumpekapaciteten er 16.000 l/min, som kan forøges med yderligere 10.000 l/min. ved brug af supplerende pumpemateriel, der er placeret på en kærre. Når der skal suges an, hæves sugerøret, hvorefter det svinges rundt og sænkes ned i vandet. Herefter kan ansugning foretages.

Sugerøret danner par med et andet køretøj, som fremfører store mængder skumvæske og- materiel.

Begge de omtalte køretøjer indgår som en del af udrykningen for Släckmedelscentralen SMC AB, et beredskabskoncept ejet af oliebranchen i Sverige, til brug for indsats ved store olieindustribrande. I den forbindelse indgår man, sammen med Hovedstadens Beredskab, i udrykningen til brand på “Benzinøen” Prøvestenen på Amager.

  • Beredskab: Räddningstjänsten Syd
  • Station: Centrum
  • Køretøjstype: Pumpebil
  • Fabrikat: Volvo FL7
  • Opbygning: Ruberg
  • Årgang: 1997
  • Foto: Tony Frimodt

Læs ogsså om foreningens besøg i sensommeren 2015 hos Räddningstjänsten Syd i Malmö

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere