Månedens køretøj november 2017 – Berlin

Ny type autosprøjter til brandvæsenet i Berlin. Foto: Tony Frimodt

I efteråret 2016 modtog brandvæsenet i Berlin – Berliner Feuerwehr – de tre første (prototyper) af en ny generation autosprøjter på MAN/Rosenbauer. De tre vogne blev placeret på hhv. BF Bucow, BF Charlottenburg-Nord (senere flyttet til BF Spandau-Nord) og BF Pankow og er efter endt uddannelse af mandskabet sat i drift i løbet af 2017.

Henover sommeren 2017 modtog man endnu en sprøjte – den viste, som blev placeret på BF Marzahn i det østlige Berlin og sat i drift i oktober. Vognen er her fotograferet i forbindelse med uddannelse af stationens mandskab i slutningen af september, kun få dage før den blev sat i drift.

De nye sprøjter er bygget på MAN TGM 15.290/Rosenbauer AT3 med 1200 l vandtank og 100 l skumvæsketank. Pumpen yder 2000 l/min ved 10 bar. Sprøjterne er forsynet med CAFS og indbygget skumtilblander.

Man har på de nye sprøjter fravalgt den traditionelle førstehjælpslange på vinde. I stedet anvendes en oprullet C-slange påsat universaldrejesled og strålerør som hurtig-angrebsslange.

Af øvrigt materiel på køretøjet kan nævnes overtryksventilator, batteridrevet frigørelsesværktøj, løftepuder, kædesav, generator og lysmateriel m.v.

  • Beredskab: Berliner Feuerwehr
  • Station: Marzahn FW 6100
  • Køretøjstype: Autosprøjte
  • Fabrikat: MAN TGM 15.290
  • Opbygning: Rosenbauer AT3
  • Årgang: 2017
  • Foto: Tony Frimodt

Besøg Berliner Feuerwehrs hjemmeside

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere