Månedens køretøj juni 2018 – Engine 612

Mayfield Village Fire Department i Cleveland Ohio, USA, modtog i 1978 Engine 612, en sprøjte bygget på GMC/E-One.

Ved levering var vognen pakket op med løftepuder og andet redningsmateriel og fungerede derfor som rednings- og førstehjælpssprøjte. Engine 612 var den første af sin slags i lokalområdet og påkaldte sig således en del opmærksomhed.

På et tidspunkt 1990’erne gennemgik vognen en mindre renovering, hvor den blandt andet fik ny lysbro og blitz-blink. Den forlod definitivt aktiv tjeneste i 2005 og blev herefter doneret til et lokalt museum, hvor den henstod i nogen tid.

I dag er vognen i privat eje – i Næstved.

Eivind Jæger har i mange år interesseret sig for amerikanerbiler. Han havde længe ønsket at købe en amerikansk brandbil, så da lejligheden bød sig, slog han til.

Ejvind har selv hentet vognen i USA, fået den sejlet til Danmark og efterfølgende renoveret den, så den i dag fremstår ualmindelig flot og – ikke mindst – stort set udrykningsklar.

Du kan læse en lille artikel om Mayfield Village Engine 612 fra Cleveland.com her.

Du kan også læse om en anden klassiker, Gentofte Brandvæsens Mercedes-Benz 1133 sprøjte fra 1966.

Giv dit bud på månedens køretøj.

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa.

Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Du har også mulighed for at give dit bud på månedens køretøj.

Send os et eller flere af dine egne digitale billeder i en god opløsning samt gerne lidt oplysninger om køretøjet. Det kan være hvilke beredskab det tilhører, årgang, hvem, der har stået for opbygning og måske lidt historisk baggrund.