Kør-selv-tur d. 28. august 2016

Share

Sønderborg Brand & Redning

Kør-selv-tur d. 28. august 2016


Søndag d. 28. august 2016 besøgte foreningen Sønderborg Brand & Redning. Medlemmer fik her lejlighed til at besøge stationerne i Gråsten, Sønderborg, Hørup, Sydals og Kegnæs.

Trods overvejende gråt vejr og et par regnbyger, havde de fremmødte medlemmer rig mulighed til at fotografere de mange fremviste køretøjer.

En af de helt store attraktioner var den gamle Volvo/Magirus drejestige, S2. I årene 1961-84 kørte drejestigen ved Frederiksberg Brandvæsen, som den ene at to identiske vogne. S2 kom til Sønderborg Frivillige Brandværn omkring 1985 og var i drift frem til 1991, hvor den overgik til reserven.

Vognen er i dag taget ud af udrykning, men den bruges ved festlige lejligheder, så som ved bryllupper og byfester mv. og fremstår da også stadig ganske pæn.

En anden gammel kending, var Hørups autosprøjte på MB 1824, med en fortid i Gentofte Brandvæsen. Mange vil sikkert kunne huske vognen - ikke mindst på grund af dens, i Gentoftedagene, påfaldende fremtoning i hvid med lyserøde stafferinger.

Ekvipagen er i dag malet om (det blev den faktisk i forbindelse med Falcks overtagelse af brandslukningen i Gentofte) og fremstår med rødt førerhus med gule stafferinger og med materielkasse i aluminium.

En stor tak til Sønderborg Brand & Redning for deres gæstfrihed. Tak for frokost og for hjælp med at få kørt biler frem.