Kør-selv-tur d. 21. maj 2017 – MidtVest

Pionervogn på Mercedes-Benz Sprinter 519 chassis, station Ikast. Foto: Tony Frimodt

I strålende solskin og med en lufttemperatur, der stod i skarp kontrast til vores forrige tur (til Dragør og Tårnby), drog 10 af foreningens medlemmer til Midt-jylland. Målet var denne gang Brand & Redning MidtVest.

Der var truffet aftale om at besøge stationerne i hhv. Engesvang, Ikast og Herning, som altid med henblik på at fotografere køretøjer.

Kl. 11.00 blev medlemmerne budt velkommen på brandstationen i Engesvang, af viceberedskabschef Niels Christensen.

Engesvang er en lille station med 11 deltidsbrandfolk og et køretøj, en Scania P410 tanksprøjte med Ziegler opbygning.

Scaniaen er indsat for nylig og afløste en Mercedes Benz Actros 2036/ Rosenbauer AT 3 tanksprøjte, der nu kører i Ikast.

Brandvæsenet fik ultimo 2016/ primo 2017 leveret 4 stk. Scania tanksprøjter via GKV, indkøbt på den statslige rammeaftale.

Næste stop, brandstationen i Ikast

Station Ikast, der drives af Falck, huser udover brandvæsenets køretøjer også Falcks ambulancer og autohjælpsvogne mv.

Over en kop kaffe orienterede viceberedskabschefen om Brand & Redning MidtVest, hvorefter der blev fotograferet køretøjer.

På stationen, der har tilknyttet 22 deltidsbrandfolk, betjener man sig af:

  • 2 stk. Mercedes Benz Actros 2036/Rosenbauer AT 3 tanksprøjter
  • MAN TGM 18.280/Bronto redningslift
  • MAN M2000L 18.284 tankvogn med 8000 l. tank
  • Mercedes Benz 519/Rosenbauer redningsvogn.

Dagen sluttede små 15 km fra Ikast, i Herning

Station Herning, der er brandvæsenets største og i øvrigt nabo til Beredskabs-styrelsen Midtjylland, lever i et bofællesskab med Falck.

Stationen har tilknyttet 24 deltidsbrandfolk og huser desuden administration og autoværksted.

På værkstedet arbejder fire mand alle hverdage med at servicere både brandvæsenets- og Herning kommunes køretøjer. Derudover deltager de i brandudrykningen.

I Herning betjener man sig af:

  • Scania P 340 tanksprøjte med Ziegler opbygning (magen til Engesvang)
  • Mercedes Benz Atego 1529 autosprøjte med GKV opbygning
  • Mercedes Benz Actros 1831/Bronto redningslift
  • Mercedes Benz Actros 2541 tankvogn med 12000 l. tank
  • Mercedes Benz 519 4×4 HSE
  • Mercedes Benz Sprinter redningsvogn
  • Mercedes Benz Atego 1222 miljøvogn.

Brand & Redning MidtVest fakta

Brand & Redning MidtVest varetager beredskabet for 185.000 indbyggere i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande.

Man dækker et areal på ca. 80 x 90 km, hvilket gør beredskabet til landets næststørste – arealmæssigt.

Der opereres ud fra 15 stationer, fire kommunale og 11 Falck brandstationer, med 65 køretøjer, 16 fastansatte og 350 deltidsansatte og frivillige.

Brandvæsenet kører ca. 1100 udrykninger om året. Den station, som kører færrest udrykninger kører ca. 20 gange om året, den, der kører flest ca. 250.

Udrykningsområdet dækkes af tre indsatsledervagter, Øst, Midt og Vest.

Det årligt budget er på kr. 36 millioner, hvoraf Falck får ca. kr. 17 millioner.

Tak til Brand & Redning MidtVest for deres gæstfrihed.

Månedens køretøj maj 2017 – Bronto

Horsens Kommunes Bronto Skylift. Foto: Allan Holbek Hansen

I 1998 fik Horsens Brand & Redningsberedskab, som det første beredskab i Danmark, en redningslift fra finske Bronto. Det blev starten på en bølge af finske højderedningskøretøjer og i skrivende stund er der ikke mindre end 18 af disse lifte i dansk tjeneste.

Køretøjet – S 1 – er opbygget på et Scania P94 DB4x2 chassis med CP14 kabine. Det er indregistreret første gang 11. december 1998 som KF 21 860, og har siden den blev sat i drift været hjemmehørende i remisen hos Horsens Brand & Redning, først på Torsted Alle og sidenhen på den nye station på Endelavevej 5.

Brandvæsenet hedder i dag Sydøstjyllands Brandvæsen og dækker kommunerne Horsens og Hedensted

I 2015 besøgte vi det daværende Vestegnens Brandvæsen, der også har en Bronto

Hvis du interesserer dig for redningslifte og drejestiger, skulle du kigge forbi Drejestige.dk

  • Beredskab: Horsens Brand & Redningsberedskab
  • Station: Horsens
  • Køretøjstype: Redningslift
  • Fabrikat: Scania P94 DB4x2 med CP14 kabine
  • Opbygning: Bronto F32MDT
  • Årgang: 1998
  • Foto: Allan Holbek Hansen

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa. Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Kør-selv-tur d. 23. april 2017 – Dragør og Tårnby

Drejestige S26 afløser S32 på station Store Magleby. Foto: Tony Frimodt

Trods kulde og blæst var humøret højt, da 19 af foreningens medlemmer mødte op på brandstationen i Store Magleby. Dagens program – fotografering af køretøjer i Store Magleby, Dragør og Tårnby.

Foråret var til at overse. Bidende kold blæst, lejlighedsvise dryp fra oven og en sol, der ikke for alvor formåede at trænge gennem skydækket. Det var hvad vejrguderne bød på denne søndag formiddag i april.

Humøret blandt de 19 fremmødte medlemmer var derimod ikke til at tage fejl af – det var helt i top.

Sidst foreningen besøgte Dragør var i 2011. Den gang stod der Dragør Brandvæsen på skiltet over døren.

Station Store Magleby

I dag er brandstationerne i Store Magleby og Dragør en del af Hovedstadens Beredskab.

Vores vært, Brandstationsleder Per Harris, bød velkommen med varm kaffe og fortalte veloplagt om Dragør Brandvæsens historie og om overgangen fra lille selvstændigt brandvæsen til medlem af en store virksomhed.

På materielsiden er der sket en del ændringer.

Faktisk er hele vognparken skiftet ud, siden foreningens seneste besøg for 6 år siden.

I dag er brandstationen i Store Magleby bestykket med:

  • Volvo FL autosprøjte, M 12, med en fortid hos Vestegnens Brandvæsen (den afløste en Mercedes 1117 “Hollændersprøjte”, tidligere Søllerød)
  • Toyota Land Cruiser slangetender, T 12, oprindeligt fra Falck Hurup.
    T 12 afløste en Land Rover 109 slangetender fra 1977.
  • Iveco Magirus drejestige, S 32. En nyere drejestige, S 26 (tidligere Københavns Brandvæsen S 11) holder indtil videre på pladsen foran brandstationen. Den er en smule højere end Store Maglebys nuværende drejestige og afventer derfor en mindre tilpasning af remisen, før den kan overtage pladsen. (Faktisk havde Store Magleby en helt tredie drejestige ved foreningens besøg i 2011 – S 1, en Magirus Deutz fra 1983, med en fortid i København).
  • Volvo V70 reserve indsatsledervogn P 96 (tidligere Frederiksberg Brandvæsen og Tårnby Brandvæsen).

Station Dragør, alt ved det gamle

På brandstationen i Dragør by er (næsten) alt ved det gamle. Her betjener man sig af:

  • MAN VW (populært kaldet mini MAN) sprøjte fra 1989, M 13, der netop har gennemgået en omfattende renovering/levetidsforlængelse. Man er i Dragørs gamle by udfordret af meget smalle gader. Det betyder, at man er nødt til at have en lille og smal sprøjte, så her giver mini MAN’en rigtig god mening.
  • Ford Transit redningsvogn, I 13 (tidligere Tårnby Brandvæsen) og en Ford Transit, servicevogn (tidligere Københavns Brandvæsen).
  • Volvo XC60 indsatsledervogn, P 66 (ISL Syd), som HBR overtog fra Frederiksberg i forbindelse med sammenlægningen af beredskaberne.

Tårnby forbliver selvstændigt beredskab

Dagens sidste stop var Tårnby Brandvæsen, hvor vi blev modtaget af vagthavende underbrandmester.

Han gav os en orientering om Tårnby Brandvæsen og viste stationens faciliteter frem.

I modsætning til Dragør har Tårnby valgt (indtil videre i al fald) at ikke at være en del af Hovedstadens Beredskab, men i stedet fortsætte som selvstændigt beredskab.

Siden foreningens seneste besøg i 2006, er der også i Tårnby foretaget en række materielanskaffelser.

Senest en ny Scania N320 sprøjte (M 2), leveret af Hauberg Technique samt en Mercedes Sprinter 216 CDI færdselsvogn (F 4).

Begge køretøjer er sat i drift inden for de seneste par måneder.

Derudover betjener Tårnby Brandvæsen sig af:

  • MAN 18.313 TGA sprøjte, M 3 (anden sprøjte)
  • MAN 14.284 sprøjte, M 1 (reserve) pakket op med miljømateriel
  • Scania G320 tankvogn, V 1
  • MAN 18.285 Bronto Skylift, S 1
  • Fiat Panda HSE
  • Audi Q5 indsatsledervogn, P 1

Dertil kommer et antal færdsels- og servicevogne samt en VW T5 mandskabsbus.

Omkring kl. 16.00 – ca. fem timer efter arrangementets start i Store Magleby, sagde medlemmerne farvel til hinanden og drog hjemad, en oplevelse rigere og med hovederne og kameraene fyldt med køretøjsbilleder.

Tak til Hovedstadens Beredskab og Tårnby Brandvæsen for deres gæstfrihed.

Læs om foreningens forrige tur til Dragør i juni 2011

Månedens køretøj april 2017 – Omplaceret

S21 blev omplaceret fra Christianshavn til Glostrup. Foto: Tony Frimodt

Drejestige S 21 startede sin karrierer på Christianshavns brandstation, men blev medio 2016 omplaceret til Glostrup brandstation. S 21 erstatter en ældre Scania drejestige, som efter planen udgår.

S 21 er en 30 m. (23-12) drejestige med vippeled. Køretøjet blev ved levering placeret på brandstationen på Christianshavn. Her var den i drift frem til 2016, hvorefter blev den flyttet til Glostrup.

På Christianshavn blev S 21 erstattet af S 27 – et tilsvarende køretøj, dog årgang 2014 – som skulle have været placeret på den nu lukkede station Dæmningen.

Det er i øvrigt anden gang Glostrup kører med en omplaceret københavnerstige. Tilbage i 1993 overtog Vestegnens Brandvæsen den tidligere S 28, fra Københavns Brandvæsen. Der var tale om en Magirus-Deutz 192 D 13 F årgang 1980 drejestige, der havde kørt fra Hovedbrandstationen. Den kørte frem til 1998 i Glostrup som S 2.

I marts afholdt foreningen generalforsamling på Hovedbrandstationen

  • Beredskab: Hovedstadens Beredskab
  • Station: Glostrup
  • Køretøjstype: Drejestige
  • Fabrikat: Iveco Magirus 160 E30 FF
  • Opbygning: Magirus
  • Årgang: 2012
  • Foto: Tony Frimodt

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa. Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Modelbygger – hvordan kommer man i gang?

Sønderborg S2, ex. Frederiksberg Brandvæsen S1, skala 1:87. Modellen er bygget af Steffen Lund. Foto: Henning Svensson

Kan jeg blive modelbygger? Ja, selvfølgelig kan Du blive modelbygger! Det afgørende er, hvor høje forventninger Du stiller til dine modelbiler – og dermed hvor store krav Du stiller til dine egne evner.

Det er desværre ikke alle, der kan leve op til deres egne forventninger. Der er også nogle, som faktisk godt kan – men som aldrig når at opdage det, fordi de mister tålmodigheden inden de bliver rigtig gode til at bygge.

Ingen kan sætte sig ned ved hobbybordet og bygge en topklasse udstillingsmodel uden nogensinde før at have prøvet det. Enhver ny modelbygger må derfor indstille sig på at ”betale lærepenge” i begyndelsen i form af mislykkede projekter. Omvendt kan man ikke vide, om man kan tilfredsstille sine egne forventninger, før man har givet det en chance.

Allerførst må man gøre op med sig selv hvilken skala man vil prøve kræfter med. Jeg bygger selv i målestoksforhold 1:87, eller H0 (”h-nul”) som det også hedder. Det er en forholdsvis lille størrelse.

Der er flere årsager til, at jeg har valgt 1:87: Pladshensyn. En standardbrandbil i 1:87 fylder ca. 10-15 cm i længden.

Udbuddet af grundmodeller er langt størst i 1:87 – i hvert fald hvis man, som jeg, gerne vil bygge europæiske køretøjer. Sagen er en anden, hvis man vil bygge f.eks. amerikanske køretøjer.

Materialet. I 1:87 er byggematerialet normalt plastic, mens større størrelser som regel i større eller mindre omfang benytter sig af metal. Plastic er langt lettere at arbejde med end metal.

Andre gængse skalaer er: 1:160, 1:72, 1:64, 1:48, 1:43, 1:24 og 1:18. Der er utvivlsomt væsentlig forskel på byggeteknik i de forskellige skalaer, og mine beskrivelser vil derfor hovedsageligt være relevante i 1:87 – om end grundreglerne til en vis grad også vil kunne bruges i andre skalaer.

Der er visse grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at blive en god modelbygger:

To generationer pionerkøretøjer fra Københavns Brandvæsen, skala 1:87, bygget af Dennis Olsen, Christian Aagaard Nielsen og Steffen Lund. Foto: Henning Svensson

Realistisk ambitionsniveau

Dette er vel nok en af de allervigtigste forudsætninger. Mange modelbyggerkarrierer slutter inden de for alvor er begyndt, fordi man fra starten kaster sig ud i meget komplicerede byggeprojekter – og så mister modet eller bliver skuffet over sine kreationer. I begyndelsen bør man derfor vælge projekter efter sværhedsgrad: Selv om man egentlig helst ville bygge en 1:87-model af f.eks. Frederiksbergs nedbyggede drejestige med 5-delt stigepark og knækled, er det nok en god idé at starte i den lidt lettere ende med f.eks. en indsatsledervogn, en varevogn eller en primitiv vandtankvogn.

Politibiler gennem tiden, skala 1:87, bygget af Steffen Lund og Henning Svensson. Foto: Henning Svensson

Tålmodighed og omhyggelighed

Selv om man i begyndelsen kommer til at lave nogle modelbiler, man måske ikke er så stolt af, så vil man opdage, at der med tiden indsniger sig en vis rutine og efterhånden udvikler man sine egne metoder, ligesom man altid kan lære af andre modelbyggere. Mange processer kan gøres på forskellige måder og det gælder om at finde den metode, man selv synes er bedst/lettest/ rigtigst. Selv efter man har nået et vist niveau må man erkende, at vellykkede bygge-projekter tager tid. Det nytter ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest for at spare tid, hvis det samtidig forringer kvaliteten af arbejdet.

Flere generationer køretøjer fra Gentofte Brandvæsen, skala 1:87, bygget af Jesper Lind Arpe, Denis Olsen, Steffen Lund og Christian Aagaard Nielsen. Foto: Henning Svensson

Fingersnilde

At lave virkelighedstro miniaturemodeller kræver en rolig hånd. Jo mindre skala man arbejder i, jo vigtigere er det. Man kan godt bygge i 1:87 uden lup, men det er vanskeligt at leve uden pincet.

Værktøj og forbrugsvarer

Det er individuelt, hvilket værktøj man synes er nødvendigt for at bygge sine modelbiler. Skæreunderlag, skalpel, pincet, krokodillenæb, pensler, metallineal og småfile kommer man dog næppe udenom.
Ved plasticbyggeri vil forbrugsvarerne typisk være plastark, plaststrimler, lim (ofte flere slags), maling (ofte flere slags), køkkenrulle, vatpinde, spartelmasse, masketape (malertape), slibepapir og opvaskebørster. Disse forbrugsvarer kan købes i hobby-butikker, supermarkeder, isenkræmmere og selvfølgelig på internettet.

Modelbygger - et eksempel på et modelbyggerbord. Her bygger Henning Svensson Beredskabsstyrelsens HazMat-bil i skala 1:87. Foto: Henning Svensson

Arbejdsplads og -ro

Som nævnt tager omhyggelighed tid. Det kan være dræbende for byggelysten, hvis man hver gang man har lidt tid til modelbyg først skal til at finde sine projekter og værktøjer frem og indrette et ”værksted”. Det optimale er selvfølgelig at have et rum, som ikke bruges til andet – men det kan selvfølgelig kræve ualmindelig gode forhandlingsevner at nå til enighed med boligens ”overkommando” om det, og mindre kan også gøre det – eksempelvis et hjørne af stuen, hvor der kan luftes effektivt ud.

Økonomi

Det er ikke en billig hobby. Det er sjældent man bygger en modelbrandbil helt fra scratch – altså uden en grundmodel at starte med. Typisk får man førerhus, hjul og evt. chassis (undervogn) fra en grundmodel, som man køber hos hobbyhandleren. Resten af køretøjet må man selv bygge af plasticstykker.

Hvis disse 6 grundforudsætninger omtrent er opfyldt, så er basis skabt for en udbytterig modelbyggerkarriere.

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere