Beredskab i julemandens hjemland – Grønland

Autosprøjte fra julemandens hjemland - Grønland. Foto: Jesper Lind Arpe

Den søde juletid er over os. Må det i den forbindelse være os tilladt at præsentere noget så eksotisk som en repræsentant for beredskabet i julemandens hjemland, Grønland.

Vores udsendte medarbejder har netop hjembragt dette billede af andenudrykningen ved Sydgrønlands Brandvæsen, station Qaqortoq (Julianehåb).

Der er tale om en Iveco 150-16 4×4 autosprøjte fra 1986.

Køretøjet, med vognnummer M1, er opbygget hos H. F. Nielsen i Haslev og er bl.a. udstyret med en Ruberg pumpe, 2 stk. HT-slangevinder og 2000 l vandtank.

Opbygning er i øvrigt identisk med opbygningen på de af H. F. Nielsen producerede mini-MAN sprøjter, fra samme periode.

M1 står for udskiftning, inden for en overskuelig fremtid. Man har dog endnu ikke bestilt en afløser for køretøjet.

Med denne lille hilsen fra julemandens hjemland, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske vores medlemmer og besøgende en glædelig jul og et godt nyt år.

2019 har været endnu et godt foreningsår med mange spændende aktiviteter. Vi glæder os til at kunne præsentere næste års program. På gensyn i 2020.

Læs om foreningens mange forskellige medlemsaktiviteter

  • Beredskab: Sydgrønlands Brandvæsen
  • Station: Qaqortoq (Julianehåb)
  • Køretøjstype: Autosprøjte
  • Fabrikat: Iveco 150-16 4×4
  • Opbygning: H. F. Nielsen
  • Årgang: 1986
  • Foto: Jesper Lind Arpe

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa. Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere