Køretøjer

Månedens køretøj juli 2017

Dragør (St. Magleby) S32

Fra FF Sankt Augustin til Dragør Brandvæsen.

Drejestige S 32 blev leveret medio 1990 til Freiwillige Feuerwehr Sankt Augustin, Mülldorf. Her gjorde den tjeneste frem til 2012, hvor den blev afløst af en ny MAN /Metz drejestige.

Medio 2013 blev S 32 leveret til Dragør Brandvæsen og indsat som S 1. Den blev, i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Beredskab, omnummereret til S 32 og er fortsat i drift på station Store Magleby.

Det forventes, at S 32 afløses af S 26 - tidligere Københavns Brandvæsen S 11 - senere i år. Der skal dog først foretages nogle tilpasninger af remisen på station Store Magleby, da den nye drejestige er en anelse højere end sin forgænger og derfor ikke kan være i remisen, som den er udformet i dag.

Giv dit bud på månedens køretøj.

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og rednings-køretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab - dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa.

Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Du har mulighed for at give dit bud på månedens køretøj. Send os et eller flere af dine egne digitale billeder i en god opløsning samt de oplysninger du har om køretøjet, beredskabet, årgang, hvem, der har stået for opbygning m.v.

Hvis vi bringer dit billede - og hvis du er medlem af Dansk Selskab For Brand-køretøjer, deltager du i lodtrækningen om et gavekort på. kr. 150,00.

Trækningen foregår i forbindelse med foreningens julearrangement i december. Arrangementet annonceres på foreningens medlemsforum.

  • Beredskab: Hovedstadens Beredskab
  • Station: Store Magleby
  • Køretøjstype: Drejestige med kurv
  • Fabrikat: Iveco Magirus 120-25 AN/42, 4x2
  • Årgang: 1989
  • Opbygning: Magirus DLK 23/12 (30 m)
  • Fotograf: Rune Christensen

Skriv et svar