Månedens køretøj februar 2019 – Udskiftning

Udskiftning af sprøjter i Hovedstadens Beredskab. Foto: Claus Marott Pedersen

Hovedstadens Beredskab er i år gået i gang med en udskiftning af de eksisterende MAN automobilsprøjter fra 2002.

Denne gang er valget faldet på en Volvo FL, som er 10 cm smallere end MAN sprøjterne. Firmaet Rosenbauer Group fra Østrig  er leverandør af de i alt 13 stk. automobilsprøjter.

De første to prototyper er kommet til Danmark og man er nu i gang med at teste indretning m.m. så man kan påbegynde den egentlige udskiftning. De to køretøjer er indsat på stationerne Christianshavn og Glostrup.

De nye automobilsprøjter bliver leveret i to forskellige versioner. En type er indrettet med frigørelsesudstyr og en anden med Dräger BG4 kredsløbsapparater (røgdykning med lang indsatstid). Forskellen er indretningen i et af de syv skabe (forreste skab i højre side), derudover er de oppakket og indrettet på samme måde.

Der leveres 12 stk. sprøjter i standard størrelse samt 1 stk. af en mindre model til station Dragør.

Ny type køretøj i Hovedstadens Beredskab, baggårdsliften

  • Beredskab: Hovedstadens Beredskab
  • Station: Christianshavn og Glostrup
  • Køretøjstype: Automobilsprøjte
  • Fabrikat: Volvo FL 280 4×2 LL
  • Opbygning: Rosenbauer TLF 1800 AT
  • Årgang: 2018
  • Foto: Claus Marott Pedersen

Månedens køretøj er en kort præsentation af et vilkårligt brand- og redningskøretøj fra et ligeledes vilkårligt beredskab – dog sædvanligvis fra Danmark, Skandinavien eller det øvrige Europa. Der er ikke nødvendigvis tale om nye køretøjer. Gamle køretøjer, herunder veterankøretøjer, kan også forekomme.

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere