|
Om billeder og galleri ...
Tanken med vores billedgalleri er, at det skal kunne virke som inspiration og hjælp til modelbyggere, som måske ikke lige har haft lejlighed til at besøge "brandvæsnet i den anden ende af landet", eller som bare lige manglede ideen til det næste byggeprojekt.
Tanken er IKKE at vi skal have 117 billeder af den samme sprøjte eller for den sag skyld 1 billede af samtlige af landets sprøjter i galleriet. Det lader vi andre om.
Hvem kan være med?
Alle medlemmer, der har et kamera og interessen kan som udgangspunkt få deres billeder uploadet i galleriet.
Kvalitet
Vi er ikke alle fødte fotografer, sådan er det bare. Nogen har dyrt udstyr, andre har et lille lommekamera.
For at sikre en vis kvalitet bliver alt billedmateriale vurderet fra gang til gang. Vi forventer at alle billeder er i farver og i en rimelig opløsning (ex. 1024 x 768 pixels eller højere) og vi forbeholder os ret til ikke at anvende fremsendt materiale, hvis det vurderes uegnet.
Som udgangspunkt kan et køretøj kun bringes én gang. Undtaget er køretøjer, som har undergået væsentlige opbygnings- eller designmæssige ændringer.
Køretøjsbilleder, der skal danne grundlag for modelbygning, bør som minimum være skudt fra fire sider, altså hhv. højre side, venstre side, (skråt)forfra og (skråt)bagfra. Det er ønskeligt, at der også er et billede skudt ovenfra.
Ophavsret
Alle kan frit bruge billeder fra galleriet i forbindelse med fx modelbygning. Ønsker du at gengive dem på din hjemmeside eller på tryk, skal du indhente fotografens tilladelse.
Som fotograf kan det være en god ide, at signerer sine billeder. Placer dog signaturen, så den ikke dækker detaljer på motivet.
Du kan læse mere om ophavsretten til bl.a. fotografier her: Lov om ophavsret
Bidrag til galleriet
Som bruger er det dig, der bestemmer hvor godt og hvor omfattende galleriet skal være. Ønsker du at bidrage med billeder til galleriet, kan dette gøres ved at sende dem til os via e-mail. kontakt os
|