Aktiviteter

Der skydes tusindvis af billeder

Fotograferet med Samsung Digimax U-CA5.
Fotograferet med Samsung Digimax U-CA5.

Billeder, det er et spørgsmål om personlig smag.

Næsten alle foreningens medlemmer fotograferer.

Der skydes tusindvis af billeder, med alt fra mobiltelefoner og lommekameraer til avanceret professionelt udstyr - ikke mindst på vores Kør-selv-ture.

Du behøver ikke at gå ud og købe det nyeste og dyreste fotoudstyr for at være med.

De fleste mobiltelefoner har i dag rigtig gode kameraer, der kvalitetsmæssigt ligger på niveau med de gængse lommekameraer (i nogle tilfælde bedre, hvis man skal tro producenterne af mobiltelefoner).

Vil du gå skridtet videre og gøre lidt mere ud af udstyret, findes der digitale kameraer i et utal af varianter, mærker og prisklasser.

Hvordan man tager billeder af køretøjer, er i sidste ende et smags- og temperamentspørgsmål - ikke en videnskab.

Nogle kan bedst lide at fotografere fra siden, andre har en forkærlighed for at fotografere detaljer, som horn og lygter mv.

Det kommer også an på hvad billedet skal bruges til. Skal det f.eks. bruges som grundlag for modelbygning, vil man typisk forsøge at fotografere fra så mange forskellige vinkler som muligt, forfra, bagfra, oppefra osv.

Er der derimod tale om opstillede billeder - som billederne nedenfor - til brug for samling og fremvisning, vil de fleste vælge at skyde hhv. skråt forfra og skråt bagfra.

En tommelfingerregel er, at køretøjets front skal udgøre 1/3 og resten af køretøjet 2/3 af motivet.

Men igen er det helt afhængigt af fotografens personlige smag.

Nogle foretrækker mere af det ene og mindre af det andet.

Hvad foretrækker du?

Fotograferet med Samsung M310W.
Fotograferet med Samsung M310W.

Det der virkelig betyder noget, er vores fælles interesse

Et medlem fortæller: "Interessen for brand- og redningskøretøjer har jeg haft siden jeg var barn i 1970'erne, hvor jeg voksede op på Frederiksberg i hjertet af København.

Det er dog først inden for de seneste ca. 15 år, at jeg mere systematisk er begyndt at fotografere køretøjer.

Jeg startede med at fotografere køretøjer - og alt muligt andet for den sag skyld, med et konventionelt kamera med film i.

Jeg husker i dag ikke mærke og model, men det var absolut ikke noget særligt.

Mit første digitalkamera var et Samsung Digimax U-CA5. Det var et udmærket lille lommekamera, som for 10-12 år siden kunne købes for relativt få penge.

Da det efter års brug var slidt op, købte jeg et nyt lommekamera.

Denne gang valgte jeg et Samsung M310W - som jeg stadig har og benytter som reservekamera.

Med tiden er jeg dog blevet lidt mere kræsen med hensyn til mine billeder.

Jeg ønsker at have større indflydelse på den kreative side af fotograferingen - og ikke være bundet af lommekameraets auto-mode.

Derfor købte jeg et brugt Canon EOS 60D med et tilhørende Sigma 17-70 mm objektiv.

Man kan altid diskutere, om det ene kamera tager bedre billeder end det andet.

Det er dog med garanti ikke udstyret det kommer an på, når vi i foreningen drager på tur.

Det der virkelig betyder noget, er vores fælles interesse for at fotografere brand- og redningskøretøjer."

Fotograferet med Canon EOS 60D / Sigma 17-70.
Fotograferet med Canon EOS 60D / Sigma 17-70.

Skriv et svar