Historisk

Beredskabskorpset i Danmarks samlede beredskab (1/8)

Køretøjsarkæologi er hårdt arbejde.

Noget af det vi som entusiaster ud i brand- og redningskøretøjer finder stor glæde ved, er køretøjsarkæologi - et begreb, der dækker over det at gå på opdagelse i tidligere tiders køretøjer, herunder at fremskaffe fotodokumentation, kortlægge karriereforløb og udarbejde optegnelser over køretøjerne.

Det kan jo umiddelbart lyde let og lige til. Det skal man dog ikke lade sig snyde af. Køretøjsarkæologi er ofte - nøjagtig som arkæologi i almindelighed - hårdt detektivarbejde.

Man kan være heldig at finde relativt let tilgængelige informationer, f.eks. på internettet eller i diverse opslagsværker, men man kan også risikerer at skulle grave dybt i lokalhistoriske arkiver eller finde og opsøge vidner. Det er oftest tidskrævende og meget omstændigt.

Langt lettere er det at forholde sig til den aktuelle vognpark, hvor både data og billeder flyder på internettet i en lind strøm.

Er man imidlertid en af den slags køretøjs entusiaster, der gerne vil dyrke helheden, da må man kaste sig ud i den svære kunst, køretøjsarkæologi.

I medlemsbladet “Vi melder fra! 2/04” bragte vi første del af en serie på i alt otte artikler, der indgående beskriver Beredskabskorpsets køretøjer, fra CBU tiden -1941- til i dag (2005/6).

Meget har ændret sig fra 1941 til 2006 og videre til i dag - det være sig i samfundet generelt, men også i redningsberedskabet - navne, begreber, organisationer.

Fascinationen af det rullende materiel.

Vores fascinationen af redningsberedskabets rullende materiel har dog ikke ændret sig. Det har til alle tider draget, betaget og imponeret børn såvel som voksne og vi er i dag rigtig mange, som deler denne fascination.

Netop derfor har vi valgt at bringe denne artikelserie, ikke så meget som et aktualitets billede, men som et historisk dokument, hvilket bestemt ikke gør det mindre spændende at læse.

Serien er et godt sted at starte for den nye køretøjsentusiast, men også den garvede entusiast, der gerne vil læse op på en ikke uvæsentlig del af Danmarks rullende beredskabsmateriels historie.

Rigtig god læselyst.

Tony Frimodt, Webredaktør.

[pdf-embedder url="http://www.brandkoretojer.dk/wp-content/uploads/2017/08/Beredskabskorpsets-køretøjer-del-1.pdf"]

Skriv et svar