|
Modelbyggerværkstedet
– Hvordan kommer man i gang ? Af: Jesper Lind Arpe |
||||
|
|
||||
|
Kan alle blive modelbyggere??? Ja,
selvfølgelig kan alle blive modelbyggere! Det afgørende er, hvor høje
forventninger man stiller til sine modelbiler – og dermed hvor store krav
man stiller til sine egne evner. Det er desværre ikke alle, der kan leve op
til deres egne forventninger. Der er også nogle, som faktisk godt kan – men
som aldrig når at opdage det, fordi de mister tålmodigheden inden de bliver
rigtig gode til at bygge. Ingen kan sætte sig ned ved
hobbybordet og bygge en topklasse-udstillingsmodel uden nogensinde før at
have prøvet det. Enhver ny modelbygger må derfor indstille sig på at
”betale lærepenge” i begyndelsen i form af mislykkede projekter. Omvendt
kan man ikke vide, om man kan tilfredsstille sine egne forventninger, før man
har givet det en chance. Allerførst må man gøre op med sig
selv hvilken skala man vil prøve kræfter med. Jeg bygger selv i målestoksforhold
1:87, eller H0 (”h-nul”) som det også hedder. Det er en forholdsvis lille
størrelse. Der er flere årsager til, at jeg har valgt 1:87:
Andre gængse skalaer er 1:160, 1:72,
1:64, 1:48, 1:43, 1:24 og 1:18. Der er utvivlsomt væsentlig forskel på
byggeteknik i de forskellige skalaer, og mine beskrivelser vil derfor
hovedsageligt være relevante i 1:87 – om end grundreglerne til en vis grad
også vil kunne bruges i andre skalaer. |
Der er visse grundlæggende forudsætninger,
som er nødvendige for at blive en god modelbygger: 1. Realistisk ambitionsniveau. Dette er vel nok en af de allervigtigste forudsætninger. Mange modelbyggerkarrierer slutter inden de for alvor er begyndt, fordi man fra starten kaster sig ud i meget komplicerede byggeprojekter – og så mister modet eller bliver skuffet over sine kreationer. I begyndelsen bør man derfor vælge projekter efter sværhedsgrad: Selv om man egentlig helst ville bygge en 1:87-model af f.eks. Frederiksbergs nedbyggede drejestige med 5-delt stigepark og knækled, er det nok en god idé at starte i den lidt lettere ende med f.eks. en indsatsledervogn, en varevogn eller en primitiv vandtankvogn. 2. Tålmodighed og omhyggelighed. Selv om man i begyndelsen kommer til
at lave nogle modelbiler, man måske ikke er så stolt af, så vil man opdage,
at der med tiden indsniger sig en vis rutine og efterhånden udvikler man sine
egne metoder, ligesom man altid kan lære af andre modelbyggere. Mange
processer kan gøres på forskellige måder og det gælder om at finde den
metode, man selv synes er bedst/lettest/rigtigst. Selv efter man har nået et
vist niveau må man erkende, at vellykkede byggeprojekter tager tid. Det
nytter ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest for at spare tid,
hvis det samtidig forringer kvaliteten af arbejdet. 3. Fingersnilde. At lave virkelighedstro
miniaturemodeller kræver en rolig hånd. Jo mindre skala man arbejder i, jo
vigtigere er det. Man kan godt bygge i 1:87 uden lup, men det er vanskeligt at
leve uden pincet.
|
4. Værktøj og forbrugsvarer. Det er individuelt, hvilket værktøj
man synes er nødvendigt for at bygge sine modelbiler. Skæreunderlag,
skalpel, pincet, krokodillenæb, pensler, metallineal og småfile kommer man
dog næppe udenom. Ved plasticbyggeri vil forbrugsvarerne typisk være
plastark, plaststrimler, lim (ofte flere slags), maling (ofte flere slags), køkkenrulle,
vatpinde, spartelmasse, masketape (malertape), slibepapir og opvaskebørster.
Disse forbrugsvarer kan købes i hobbybutikker, supermarkeder, isenkræmmere
og selvfølgelig på internettet. 5. Arbejdsplads og -ro. Som nævnt tager omhyggelighed tid.
Det kan være dræbende for byggelysten, hvis man hver gang man har lidt tid
til modelbyg først skal til at finde sine projekter og værktøjer frem og
indrette et ”værksted”. Det optimale er selvfølgelig at have et rum, som
ikke bruges til andet – men det kan selvfølgelig kræve ualmindelig gode
forhandlingsevner at nå til enighed med boligens ”overkommando” om det,
og mindre kan også gøre det – eksempelvis et hjørne af stuen, hvor der
kan luftes effektivt ud. 6. Økonomi. Det er ikke en billig hobby. Det er sjældent
man bygger en modelbrandbil helt fra scratch – altså uden en grundmodel at
starte med. Typisk får man førerhus, hjul og evt. chassis (undervogn) fra en
grundmodel, som man køber hos hobbyhandleren. Resten af køretøjet må man
selv bygge af plasticstykker. Hvis disse 6 grundforudsætninger omtrent er opfyldt, så er basis skabt for en udbytterig modelbyggerkarriere. |
||
|
|
||||